Modne danskere er bekymrede for pensions­ø­ko­no­mien
– ofte uden grund

44 pct. af danskerne mellem 50 og 60 siger, at de frygter uforudsete udgifter i pensionstilværelsen

”En ny undersøgelse, som meningsmålingsinstituttet Voxmeter har lavet for Danica, viser nemlig, at hele 44 pct. af danskerne i aldersgruppen 50-69 år er bekymrede for uforudsete økonomiske udgifter, der kan opstå under deres pensionisttilværelse.  Især kvinderne er bekymrede – blandt dem siger 50 pct. ja til frygten for de uforudsete udgifter, mens 38 pct. mænd svarer sådan.

I dag er der 26.100 danskere over 80 år, der slet ingen pensionsformue har. Ud af de 1,1 mio. danskere, der modtager folkepension, er der godt 622.000, der modtager både grundbeløb og fuldt pensionstillæg – eller sagt med lidt andre ord: De har så beskedne indtægter fra egne pensionsordninger, at der ikke foretages nedsættelser i pensionstillægget”.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt mandag den 6. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Danica.

Artiklen er desuden delt af følgende medier: 

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.

� Copyright - Voxmeter