Flertal af vælgere ønsker at mandater skal tilhøre partier

En ny måling viser, at halvdelen af danskerne mener, at et mandat skal tilhøre partiet og ikke politikeren.

Et mandat i Folketinget tilhører den valgte politiker og ikke partiet. Men et flertal af vælgerne mener, at det bør ændres.

Det viser en ny måling fra analyseinstituttet Voxmeter, som er foretaget for Ritzau.

Her svarer 50,4 procent ja til, at Grundloven skal ændres, så det er et parti, der ejer mandatet, i stedet for en person.

33,4 procent svarer nej, mens 16,2 procent svarer ved ikke.

Målingen er gennemført, få dage efter at både Cecilie Liv Hansen og Jacob Harris blev ekskluderet fra henholdsvis Liberal Alliance og Borgernes Parti.

De fortsætter begge som løsgængere.

Efterfølgende har Emilie Schytte meddelt, at hun også trækker sig fra Borgernes Parti.

Ifølge Troels Bøggild, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i vælgeradfærd, skal målingen ses i lyset af de nye sager.

– Der er nogle partier, der pludselig står svagere, fordi de har nogle møgsager, som har gjort, at de har set sig nødsaget til at udelukke personer, siger han.

Men modstanden hænger ifølge lektoren formentlig også sammen med, at partihoppere og løsgængere er blevet et mere udbredt fænomen de seneste år.

Selv om halvdelen af vælgerne mener, at man bør gøre op med reglerne om mandatejerskab, så er der også en række fordele ved, at et mandat tilhører en person og ikke et parti.

– Det beskytter for eksempel mod topstyring i partierne, og det er jo en måde at sikre, at menige medlemmer har noget magt over for en partileder, siger Troels Bøggild.

Efter at Cecilie Liv Hansen blev smidt ud af Liberal Alliance, har det skabt forargelse, at hun beholder sit såkaldte trippelmandat, da hun fortsat sidder i både Folketinget, et byråd og et regionsråd.

De tre tjanser giver hende tilsammen en årsløn på knap 1,7 millioner kroner.

Spørger man vælgerne, svarer et flertal på 70 procent, at det bør være forbudt for en politiker at sidde på et trippelmandat. Det viser målingen fra Voxmeter.

19,2 procent svarer, at det skal være tilladt, mens 10,8 procent svarer ved ikke.

Tallene vidner om, at nogle vælgere mener, at det kan være svært at varetage tre job på samme tid, siger Flemming Juul Christiansen, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

– Omvendt kan man sige, at der er nogle vælgere, som har stemt på de her politikere og måske synes, at det er en god idé, siger han og tilføjer:

– Der er jo også nogle fordele ved dobbelt- og trippelmandater. Meget af det, der vedtages i Folketinget, skal implementeres i kommunerne, og på Christiansborg vil der derfor være nogle, der faktisk har erfaring med det.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, mandag den 6. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget.

Artiklen er desuden delt af følgende medier:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.