HALLTESTER

Mød mennesker og få indblik i hvordan virksomheder tester deres produkter og idéer

Deltidsjob som halltester hos Voxmeter

Vil du have et fleksibelt deltidsjob, hvor du arbejder med mennesker og får indblik i, hvordan virksomheder tester deres produkter og idéer?

Hos Voxmeter søger vi halltestere til at gennemføre undersøgelser med forbrugere i vores testfaciliteter.

Om jobbet

Som halltester hos Voxmeter er du med til at gennemføre såkaldte halltests – undersøgelser, hvor vi inviterer forbrugere ind for at teste produkter, koncepter eller oplevelser.

Din opgave er at guide deltagerne gennem testen, sikre en god oplevelse og sørge for, at data bliver indsamlet korrekt.

Arbejdet foregår mange forskellige steder i landet – supermarkeder, shoppingcentre eller på gaden. Nogle gange også i vores lokaler, men det indebærer altid direkte kontakt med mennesker.

Dine opgaver

  • Tage imod og introducere deltagere
  • Guide dem gennem tests og spørgeskemaer
  • Sikre at tests gennemføres korrekt
  • Finde og spørge folk om de vil være med i undersøgelser
  • Hjælpe med praktisk opsætning og afvikling
  • Bidrage til en god og professionel oplevelse

Mulighed for specialopgaver

Du bliver en del af vores interviwere, som arbejder med særlige opgaver – fx interviews i butikker, på gaden eller på Voxmeters kontor.

Løn og udvikling

  • Løn: 120 kr/time

  • Vi arbejder med høj kvalitet – derfor ingen akkord- eller bonusordninger.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er udadvendt og god til mennesker
  • Er ansvarsbevidst og mødestabil
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Taler og forstår dansk
  • Har lyst til et fleksibelt deltidsjob

 

Det er ikke et krav, at du har erfaring – vi sørger for oplæring.

Ansættelse og opstart

  • Vi kontakter dig for en kort jobsamtale, hvis din ansøgning matcher vores kriterier.

  • Ved ansættelse starter du i en 3 måneders prøveperiode.

  • Vi afholder samtaler løbende – hvis du ikke hører fra os, skyldes det, at vi midlertidigt har fyldt holdet op.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning via formularen nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende. 

Vær opmærksom på, at der i ansøgningsformularen står hjemmeinterviewer. Dette er den overordnede titel, men du vil selvfølgelig blive tilbudt direkte halltest-opgaver.

Har du nogle spørgsmål til jobbet? Kontakt supervisorteamet på e-mail: [email protected]

Voxmeter A/S blev grundlagt i 1997 og er en uafhængig, danskejet virksomhed. Voxmeter har hovedkontor i København og har haft programmeringsafdeling i Vietnam siden 2003. Vi beskæftiger ca. 30 ansatte samt 150 interviewere. Derudover har vi tætte samarbejdspartnere, både i Danmark og udlandet. I 2022, donerede Voxmeter 1.3 mio. kr. til et bredt udvalg af hjælpeorganisationer i Danmark.

� Copyright - Voxmeter