Nyt projekt skal få flere unge til at deltage i den demokratiske samtale online

Had og chikane på sociale medier afholder unge i at deltage i den demokratiske samtale på sociale medier. Derfor lancerer Digitalt Ansvar og Tuborgfondet et nyt projekt, der bl.a. skal få flere unge til at anmelde ulovligt og skadeligt indhold online for at gøre debatten mere tryg og konstruktiv.

Det er et velkendt problem, at debatten på sociale medier er præget af hadske ytringer og en dårlig tone.

Når grænseoverskridende og ulovligt indhold som fx hadefulde kommentarer og chikane får lov til at blive stående i kommentarfeltet, får det unge til at trække sig fra den offentlige samtale online. Ikke fordi de ikke vil deltage, men fordi omkostningerne ved at ytre sig bliver for store.

Derfor lancerer Digitalt Ansvar og Tuborgfondet nu projektet Anmeld for fællesskabet. Projektet skal gøre flere unge i stand til at anmelde ulovligt og skadeligt indhold på sociale medier og dermed gøre det tryggere at deltage i samfundsdebatten online.

Få unge deltager i den demokratiske samtale online

Tal fra Dansk Ungdoms Fællesråd fra 2025 viser, at mange unge afholder sig fra at bruge deres stemme online.

Kun 9 % af de 16-25-årige angiver således, at de ofte deltager i samfundsdebatten online, og 48 % af de 16-25-årige oplever, at tonen i debatten giver dem mindre lyst til at give deres mening til kende.

Det er en udfordring for den demokratiske samtale, hvis debatten i stigende grad overlades til dem, der råber højest, siger direktør i Digitalt Ansvar.

– Når had og chikane får lov at fylde, mister vi unge stemmer i debatten. Derfor er vi glade for, at vi nu sammen med Tuborgfondet har mulighed for at styrke unges deltagelse i den demokratiske samtale online ved at gøre flere unge bevidste om, at de kan handle på ulovligt og skadeligt indhold og på den måde være med til at skabe en tryggere online debatkultur, siger Ask Hesby Holm.

Unge skal kende deres rettigheder online

En undersøgelse fra Voxmeter for Digitalt Ansvar viser samtidig, at hver anden dansker i alderen 18-34 år har set indhold på sociale medier, som de vurderede var ulovligt. Alligevel lader mange være med at anmelde indholdet til platformene.

Forskning peger på, at det kan skyldes, at mange enten mangler viden om deres rettigheder, er i tvivl om, hvordan man anmelder, eller ikke tror, at det gør en forskel. Resultatet er, at hadefulde kommentarer, chikane og andet skadeligt indhold forbliver online længere og præger den debat, unge møder online.

Med EU’s forordning om digitale tjenester (DSA) har brugere i EU fået stærkere rettigheder, og derfor er anmeldelser ikke bare et individuelt redskab, men også en vigtig del af det fælles pres på platformene for at reagere på ulovligt indhold.

– Hvis unge skal bruge deres stemme i den digitale debat og samtale, kræver det, at de oplever, at det faktisk nytter at sige fra over for det, der ødelægger samtalen. I dag trækker for mange sig, fordi tonen er for hård, og fordi det er uklart, hvad man kan stille op. Det vil vi være med til at ændre, så flere unge både kan og vil tage del i fællesskabet online, siger Mathias Findalen, programansvarlig for demokrati i Tuborgfondet.

Med EU’s forordning om digitale tjenester (DSA) er anmeldelser blevet en vigtig del af det ansvar og tilsyn, der skal få platformene til at reagere på ulovligt indhold. Derfor nytter det at anmelde, men kun hvis brugerne kender deres rettigheder og gør brug af dem.

Projektet skal derfor oplyse unge om deres rettigheder online og gøre det lettere at handle på ulovligt og skadeligt indhold. Samtidig skal det være med til at styrke en kultur, hvor flere reagerer, når debatten kammer over, i stedet for at se passivt til.

Fra ungeindsigter til konkrete værktøjer og anbefalinger

Et centralt element i projektet er ungeinddragelse. Derfor bliver projektet udviklet med afsæt i unges stemmer gennem bl.a. interviews, fokusgrupper og brugertests for at forstå unges erfaringer med digitale fællesskaber, barrierer og manglende demokratisk deltagelse online.

Indsigterne skal omsættes til konkrete værktøjer, informationsmaterialer og en oplysningskampagne, der styrker unges kendskab til deres rettigheder online og gør det lettere at handle på had, chikane og ulovligt indhold.

Samtidig skal projektet gennem oplæg og workshops klæde undervisere, fagpersoner og frivillige bedre på til at støtte unge, mens en ambassadørindsats skal være med til at gøre det mere naturligt at reagere, når den digitale debat kammer over.

Projektet fokuserer ikke kun på at styrke unges handlemuligheder. Det skal også afføde konkrete anbefalinger, der lægger pres på digitale platforme, myndigheder og lovgivere for at skabe mere ansvarlige platforme og en tryggere online debat.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt via Ritzau tirsdag den 7. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget for Digitalt Ansvar.

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.