Da vi for få måneder siden tog hul på et nyt kalenderår, havde jeg et ganske optimistisk syn på fremtidsudsigterne for dansk erhvervsliv.
Det var bestemt muligt at få øje på udfordringer, men der var også flere positive tendenser i horisonten. Der var et begrundet håb for, at de ellers forsigtige danske forbrugere ville begynde at røre lidt mere på sig. Samtidig var der langt om længe udsigt til lidt mere økonomisk aktivitet i Tyskland, der er et afgørende marked for mange danske virksomheder.
Der var også tegn på forsigtig optimisme hos de danske virksomheder ved årsskiftet. Det var i hvert fald det overordnede billede i en undersøgelseblandt 400 virksomheder, som vi gennemførte i samarbejde med Voxmeter i januar og februar.
Siden da har krigen i Mellemøsten skabt øget usikkerhed om retningen for energipriser, fragtrater og den globale økonomi i det hele taget. Derfor blev der formentlig draget et lettelsens suk mange steder, da USA og Iran blev enige om en våbenhvile i sidste uge. Weekendens sammenbrudte forhandlinger mellem de to parter tydeliggør dog, at udfaldsrummet af konflikten fortsat er stort.
Den store usikkerhed betyder, at sigtbarheden er lav for mange virksomheder for tiden. Det er svært at træffe langsigtede beslutninger, når energipriserne svinger kraftigt, og der er uklarhed om retningen for den globale økonomi.
I usikre tider kan det for mange virksomheder være nyttigt at arbejde med scenarietænkning. Eksempelvis kan det for energiintensive virksomheder give mening at overveje, hvad det betyder for likviditeten, hvis energipriserne pludselig stiger yderligere. På samme vis kan det være relevant at overveje, hvad det vil betyde for indtjeningen og likviditeten, hvis salget falder mærkbart.
Ved at arbejde med scenarietænkning kommer man som virksomhed lidt på forkant med fremtiden. Det er naturligvis umuligt at forberede sig på alle tænkelige scenarier, men man kan komme langt ved at overveje de mest sandsynlige scenarier, der kan påvirke virksomheden. Denne scenarietænkning kan med fordel tage afsæt i et overblik over de væsentligste risici, der kan ramme virksomheden.
For mange danske virksomheder kan det nemlig være en god øvelse at gennemgå, hvordan – og ikke mindst hvor hårdt – forskellige risici kan ramme virksomheden. På den måde får man et godt overblik, der også gør det muligt at vurdere, om man kan tage tiltag for at imødegå de konkrete risici.
Eksempelvis kan det for mange eksportorienterede virksomheder give mening at overveje de muligheder, der er for at afdække valutarisici.
På samme måde kan det give mening at undersøge mulighederne for at tegne en kreditforsikring, hvis man vurderer, at der en reel risiko for, at en eller flere kunder pludselig ikke er i stand til at betale deres fakturaer.
Hos mange store virksomheder forholder direktion og bestyrelse sig løbende til de risici, der kan ramme dem, mens en del små og mellemstore virksomheder i en travl hverdag oplever, at det kan være vanskeligt at finde tiden til at tænke i risici og scenarier.
Jeg er dog overbevist om, at mange mindre virksomheder allerede vil nå langt med en struktureret dialog blandt de ledende medarbejdere. Det kan også i mange tilfælde være givtigt at inddrage banken eller andre relevante sparringspartnere i dialogen om risici og fremtidsscenarier.
Morten Laugesen, Erhvervsøkonom – AL Sydbank
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt tirsdag den 14. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget for AL Sydbank.
Den originale artikel kan læses herunder:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter
