Her er de dårligste ledere: - De er en bundskraber

En ny undersøgelse peger på, at ledelsen i regionerne halter sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet.

Arbejder du i sundhedsvæsenet og synes ikke, din leder er dygtig? Så er du ikke alene.

Mere end hver tredje vurderer nemlig ikke deres regionale leder som dygtig. Det viser en ny analyse, som er udarbejdet af Konsulenthuset Ballisager i samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter.

Her er 2000 danskere blevet interviewet og blandt andet blevet spurgt: ‘Hvor dygtig vurderer du din leder til at være?’.

Ifølge analysechef og bestyrelsesformand i Ballisager, Morten Ballisager, er det især ledelsen i regionerne, der springer i øjnene, når man ser på tværs af brancher.

‘Står dårligt’
Et udtræk fra konsulenthusets databaser viser nemlig, at 35,9 procent af medarbejderne i regionale organisationer enten er i tvivl om eller direkte kritiske over for deres leder.

– Ledelse i regionerne er faktisk lidt en bundskraber, siger Morten Ballisager til Ekstra Bladet.

Omvendt vurderer 62,5 procent deres leder som dygtig, mens 1,6 procent svarer, at de ikke ved det. Ifølge Ballisager er tallet signifikant højere end i andre faggrupper.

– Det interessante samlede billede er også, at ledere generelt bliver meget godt evalueret, når vi laver sådan en type undersøgelse her. Lige på nær ledere i regionen. De står dårligt.

Faglighed slår ledelse
Forklaringen skal ifølge analysechefen findes i den måde, ledere bliver til på i sundhedsvæsenet. Her er det ofte fagpersoner, der bliver forfremmet til at varetage lederrollen, og det, vurderer Morten Ballisager, kan være afgørende.

– Den bedste forklaring på, hvorfor de skiller sig ret tydeligt ud, tror jeg handler om, at lederne i sundhedsvæsenet typisk er nogen, der har en anden faglighed og så bliver forfremmet til at skulle bære lederstaffetten, siger han og fortsætter:

– Lægerne bliver ledere, sygeplejersker bliver chefsygeplejersker og så videre. Men det at være leder indebærer også at beskæftige sig lidt med sine medarbejderes udvikling, ve og vel. Og jeg tror bare ikke, det fylder særlig meget. Jeg tror, de elsker indflydelse og magt, men de anerkender faktisk ikke det hårde arbejde, der ligger i at lede andre. Det, tror jeg, mange af dem ikke rigtig gider, fordi de har en faglighed, som de går mere op i end deres ledelse.

Kan koste dyrt
Dårlig ledelse er ifølge analysechefen ikke kun et spørgsmål om trivsel. Det risikerer også at få konsekvenser for, hvordan hele sundhedsvæsenet fungerer, fortæller Ballisager.

– For mig er dårlig ledelse med til at skabe ineffektivitet i regionerne. Det kan være en ineffektivitet, der kan være svær at se, men min erfaring er, hvis du er dygtig leder, så får du også det mest optimale ud af dine medarbejdere. Så hvis ikke du bedriver god ledelse, så har du ikke blik for både medarbejdere, men også de steder, hvor organisationen kunne smøres lidt mere effektivt, lyder det afsluttende fra analysechefen.

Ser man bort fra kategorien ‘selvstændige’ er det selvejende institutioner, der scorer højest på vurderingen af god ledelse.

Se tallene her:

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt af Ekstra Bladet, onsdag den 22. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Ballisager.

Artiklen er desuden delt af Ekstra Bladet på følgende medier:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.