Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Mere end 20 % af den danske arbejdsstyrke har meldt sig syg uden at være det indenfor det seneste år. Men før vi rækker pegefingeren frem, bør vi kigge på tallene bag.
Groft skåret op kan man kalde det “pjæk”. Ordet alene får de fleste til at tænke på unge mennesker med dårlig arbejdsmoral. Men årets Kandidatanalysen 2026 fra Konsulenthuset ballisager og Voxmeter viser, at fænomenet er både større og mere nuanceret end som så. 21 % af alle danskere på arbejdsmarkedet har taget en sygedag uden at være syg det seneste år.
“Vi vidste jo godt, at fænomenet eksisterer, men det viser sig nok at være lidt større end, hvad jeg forventede.”
– Morten Ballisager, bestyrelsesformand, Konsulenthuset ballisager
Blandt de 18-34-årige er tallet endnu højere: Hele 33 % har pjækket det seneste år. Kvinder pjækker mere end mænd (26 % mod 17 %), og fænomenet er mest udbredt i den offentlige sektor og i hovedstadsområdet.
Men her kommer den vigtige pointe: Der er en markant sammenhæng mellem pjæk og trivsel. Næsten halvdelen af dem, der slet ikke trives på arbejdet, har pjækket. Omvendt er det kun 15 % blandt dem, der stortrives. Pjæk er altså ikke bare et spørgsmål om moral – det er et trivselssignal.
“Vi står med en indrømmelse, men kan ikke sætte to streger under motiverne. Dog indikerer trivselssammenhængen, at en del af pjækken handler om ulyst. Omfanget er overraskende stort, og det udfordrer både kollegaer og produktionen i Danmark som helhed.”
– Morten Ballisager
For HR-professionelle og ledere bør den her indsigt ændre perspektivet. Hvis sygefraværet i en afdeling stiger, er den første reaktion ofte at stramme op på fraværspolitikken. Men analysen antyder, at det måske er trivslen, der skal kigges på – ikke reglerne.
Et overraskende fund er, at hele 35 % af nye ledere (med mindre end fem års erfaring) har pjækket det seneste år. Det understreger, at mistrivsel rammer bredt – også dem, der ellers er rykket opad i organisationen. Til sammenligning er det kun 9 % blandt ledere med mere end 10 års erfaring.
Første skridt er at anerkende, at pjæk ikke er et isoleret moralsk problem. Det er et symptom. Når en medarbejder melder sig syg uden at være det, fortæller det noget om, hvordan vedkommende har det på arbejdet.
De fem største årsager til mistrivsel i analysen er: manglende faglig udvikling (30 %), dårligt samarbejde med leder (30 %), arbejdsopgaver der ikke passer (29 %), dårlig work-life balance (20 %) og travlhed (17 %). Det er alt sammen forhold, som ledere og HR kan arbejde med.
Sagt på en anden måde: Hvis du vil reducere pjæk, så reducer mistrivsel.
Tallene stammer fra Kandidatanalysen 2026, der er baseret på interview med 2.000 danskere. Analysen er udarbejdet af Konsulenthuset ballisager i samarbejde med Voxmeter.
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt via Ballisager, tirsdag den 21. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Ballisager.
Den originale artikel kan læses herunder:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter