Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Mette Frederiksens es i de træge regeringsforhandlinger er at udskrive nyvalg. Det er stadig usandsynligt, men kan blive nødvendigt. Det vil også rense Christiansborg for de værste lykkeriddere.
Lars Løkke Rasmussen er manden i midten af dansk politik, og han har bestemt ikke haft travlt med at danne en regering, selv om han er selvskrevet til en magtfuld ministerpost.
Han har i ugevis forhalet de igangværende regeringsforhandlinger om en centrum-venstre-regering i et taktisk forsøg på at få den kongelige undersøger til at give fortabt på den konstellation og i stedet forfølge en løsning over midten.
Spørgsmålet er, om han snart begynder at bøje sig længere mod venstre, end han egentlig har lyst til.
For overspiller Løkke sine kort, risikerer han at åbne for, at Mette Frederiksens latente trussel om at udskrive nyvalg bliver mere reel. Det er den fungerende statsministers bedste trumfkort. Og det er der mindst tre gode grunde til.
For det første kan Mette Frederiksen ved et nyvalg føre en mere simpel valgkampagne, der handler om hendes lederskab af Danmark. Hun kan droppe drejebogen for den netop overståede valgkamp og den overkoreograferede kampagne med milliarddyre valgløfter, der endte i en sovs af politisk overbudspolitik og derfor nærmere lammede vælgerne end æggede dem til at flytte deres kryds.
I stedet kan hun udskrive nyvalg på det simple præsidentielle spørgsmål: Hvem ønsker I egentlig skal lede Danmark?
På det spørgsmål er hun det bedste svar lige nu. Ifølge statsministerevalueringen, som Voxmeter har lavet for Ritzau, er Mette Frederiksens opbakning i befolkningen nu på 53,2 procent – det højeste niveau siden folketingsvalget i 2022.
For det andet er der udsigt til stemmespild i blå blok, fordi Borgernes Parti efter sin selvskabte implosion ikke længere ser ud til at kunne klare spærregrænsen. Dansk Folkeparti vil til gengæld gå frem – og det kan nok blive en hovedpine for S – men et blåt stemmespild på mellem én og to procent vil alt andet lige styrke rød blok. Dermed kan et nyvalg også styrke Frederiksens projekt om at danne en centrum-venstre-regering – og dermed svække Løkkes forhandlingskraft yderligere.
For det tredje – som en slags demokratisk sidegevinst – kan et nyvalg være en demokratisk hovedrengøring på Folketingets bagerste rækker. Særligt hvad angår tingets tre løsgængere vil et nyvalg være deres demokratiske nemesis på et tidspunkt, hvor de ellers har indfundet sig mageligt på Christiansborg med udsigt til fyrstelige lønninger de næste fire år uden reelt at kunne varetage det demokratiske mandat, de er blevet valgt til.
Den hovedrengøring kan bruges af Frederiksen som demokratisk argument for at tage det ligeledes kritisable skridt, det trods alt er at udskrive nyvalg i utide.
Så gør dig klar til nyvalg. Det kan godt være, det stadig er usandsynligt. Men hvis ikke Løkke bøjer sig, og truslen først er blevet fremsagt, er muligheden også reelt åbnet. Ellers er det netop bare en tom trussel, der ikke kan bruges som pression i regeringsforhandlingerne.
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er bragt via Mandag Morgen, søndag den 26. april 2026.
Den originale artikel kan læses herunder:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter