Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Kun 30 % af de unge på arbejdsmarkedet vil hjælpe uden betingelser, når arbejdsgiveren beder om en ekstra indsats. Resten kræver kompensation. Det ændrer spillereglerne for ledere.
Der er sket noget med forholdet mellem de unge og deres arbejdsgivere. Noget, som enhver leder bør forholde sig til. Årets Kandidatanalysen 2026 fra Konsulenthuset ballisager og Voxmeter stiller spørgsmålet: Hvis din arbejdsplads beder dig om at arbejde ekstra i en periode, er du så tilbøjelig til at hjælpe?
Blandt de 18-34-årige svarer kun 30 %, at de vil hjælpe uden betingelser. 56 % siger, at de vil have noget til gengæld. Sammenligner man med de ældre generationer, er billedet markant anderledes: Her er der flest, der gerne hjælper uden at forvente noget retur.
“Det er ret interessant, at de unge indfører et noget-for-noget-princip overfor arbejdsgiverne. Det er et lidt mere beregn ende køjt forhold til arbejdsgiveren, der etableres, og i sidste ende kan det jo betyde, at fleksibiliteten svækkes.”
– Morten Ballisager, bestyrelsesformand, Konsulenthuset ballisager
Det er værd at bemærke, at det her ikke nødvendigvis er et udtryk for dovenskab. Det kan også læses som en sund reaktion på årtiers grænseløshed, hvor ældre generationer måske har udvist en fleksibilitet, der i nogle tilfælde er gået ud over deres eget helbred.
“Det kan være en reaktion på, at ældre generationer har udvist en helbredsrisikabel imødekommenhed overfor arbejdsgiverne. Men de unge må også være klar over, at en noget-for-noget attitude overfor arbejdsgiveren kan resultere i reduceret fleksibilitet overfor de ansatte.”
– Morten Ballisager
Det transaktionelle forhold til arbejdsgiveren hænger sammen med en generel højere mobilitet. De unge er den mest jobsøgende aldersgruppe, og de prioriterer anderledes, når de vælger job: Løn topper med 46 %, mens muligheden for at få en god leder vurderes lavere end gennemsnittet.
For ledere betyder det, at den traditionelle loyalitetskontrakt – hvor medarbejderen går den ekstra mil, fordi man føler sig forpligtet overfor arbejdspladsen – er under pres. I stedet er forholdet mere kontraktligt: Hvad får jeg ud af det?
For det første handler det om at forstå fremfor at fordømme. De unge er ikke dove – de har bare et andet udgangspunkt. For det andet kan det være en anledning til at genbesøge, hvad man tilbyder sine medarbejdere. Hvis fleksibiliteten skal gå begge veje, må virksomheden også vise, at den går begge veje.
Og for det tredje: Analysen viser, at gode kollegaer og meningsfulde opgaver stadig rangerer højt – også hos de unge. Så relationen er ikke død. Den har bare fået nye vilkår.
Tallene stammer fra Kandidatanalysen 2026, der er baseret på interview med 2.000 danskere. Analysen er udarbejdet af Konsulenthuset ballisager i samarbejde med Voxmeter.
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er bragt via Balisager, tirsdag den 21. april 2026.
Den originale artikel kan læses herunder:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter