Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Danske virksomheder ser stigende geopolitisk usikkerhed og regulering som de største risici frem mod 2035 – men peger samtidig på nye forretningsmuligheder i grøn omstilling, teknologi og forsvar. Det viser en ny undersøgelse blandt 400 danske virksomheder, som Voxmeter har gennemført for AL Sydbank.
Danske virksomheder befinder sig i dag i en langt mere risikofyldt og kompleks verden end for fem år siden. Geopolitisk uro topper listen over de største risici for virksomhedernes forretning frem mod 2035, mens regulering og bureaukrati ligger som den næststørste udfordring for virksomhedernes muligheder for vækst og udvikling. Det viser nye tal fra Voxmeter, som har gennemført undersøgelsen for AL Sydbank.
“Som en bank med stærkt fokus på erhvervslivet, har vi været interesseret i at undersøge, hvad virksomhederne selv ser som de største udfordringer og kritiske faktorer for succes frem mod 2035 – og hvor de ser potentialet for forretningen de næste 10 år. Tallene viser tydeligt, at mange danske virksomheder er bekymrede for geopolitisk usikkerhed. Det er desværre ikke overraskende, når man ser på, hvordan krig og handelsstridigheder sender lange skygger ind over dansk erhvervsliv i disse år,” siger bankdirektør i AL Sydbank Stig Westergaard, og fortsætter:
”Samtidig ser hver fjerde virksomhed regulering og bureaukrati som et benspænd. Dermed sender virksomhederne et klart signal til politikerne om vigtigheden af, at vi i Danmark og Europa har fokus på at forenkle regler og reducere de byrder, der rammer erhvervslivet – og dermed bidrage til at styrke vores konkurrenceevne.”
Hele 95 procent af virksomhederne i Voxmeter-undersøgelsen peger på adgangen til kvalificeret arbejdskraft som en meget vigtig eller vigtig faktor for deres fremtidige succes.
”Virksomhederne peger meget klart på, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en afgørende forudsætning for fremtidig vækst. Det stemmer godt overens med vores generelle indtryk af, at mange virksomheder er meget optagede af, hvordan de skal finde og fastholde medarbejdere i fremtiden. Det fylder en del i de dialoger, vi har med vores erhvervskunder,” siger Stig Westergaard.
På trods af de mange risici ser virksomhederne også klare muligheder frem mod 2035. Hver anden virksomhed ser den grønne omstilling og teknologi som et område med vækstpotentiale. Det gælder for hver fjerde virksomhed, når man kigger på forsvarsoprustningen.
“En stor del af dansk erhvervsliv ser et betydeligt forretningspotentiale i den grønne omstilling og på forsvarsområdet, hvor der i disse år investeres massivt. Samtidig er det positivt, at over halvdelen af virksomhederne også ser muligheder i den teknologiske udvikling. Det vidner om, at danske virksomheder er klar til at omfavne kunstig intelligens og anden ny teknologi – og til at gribe muligheder med stor samfundsmæssig betydning,” siger Stig Westergaard.
400 virksomheder med 10-499 ansatte har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i januar–februar 2026.
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, tirsdag den 28. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af AL Sydbank.
Den originale pressemeddelelse kan læses herunder:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter