Måling: Flertal presser på for hurtig regering og tidsgrænse

Flertal mener, at regeringsforhandlingerne har varet for længe, og de ønsker en grænse for længden.

Utålmodigheden vokser blandt vælgerne, mens regeringsforhandlingerne stadig foregår. Et flertal af de adspurgte mener i en ny måling, at processen har varet for længe, og flere ønsker nu en tidsgrænse.

I en måling fra Voxmeter for Ritzau mener 55 procent af de adspurgte, at forhandlingerne har varet for længe, mens 57 procent vil have en hurtig regering.

Selv om forhandlingerne mandag ifølge parterne gik ind i en ny og mere forpligtende fase, er der ikke udsigt til, at partierne bliver enige lige foreløbig ifølge Ritzaus oplysninger. Forhandlingerne ventes at fortsætte onsdag.

I slutningen af næste uge kan rekorden for de længste forhandlinger fra 2022 blive slået.

De varede seks uger, mens de nuværende er i den femte uge.

52 procent af de adspurgte vil have en grænse for, hvor lang tid det må tage at danne regering.

Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) forstår utålmodigheden, men maner til ro.

– Selv om jeg bestemt også mener, det er vigtigt, at vi får en regering, er jeg ikke sikker på, at tidsgrænser er den rigtige løsning. Alle involverede politikere vil lige så gerne have en regering som resten af befolkningen, men det politiske billede er komplekst, siger han.

Ifølge professor i statskundskab Peder Nedergaard fra Københavns Universitet er der ingen grænser for, hvor længe forhandlinger må tage.

– Grundloven sætter ikke grænser for, hvor længe regeringsforhandlinger må foregå, og folk vil i denne periode altid gerne vil have en afklaring, men tingene må tage den tid, de tager, siger han.

Han tror, at vælgerne skal væbne sig med tålmodighed, men at det ikke vil føre til utilfredshed.

– Jeg tror, vi kommer til at sætte rekord for, hvor lang tid det tager, så vi får en ny danmarksrekord. Det skyldes, at Folketinget, der er sammensat, ikke ligger på den flade, når der skal dannes regering, siger han.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, onsdag den 29. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Ritzau.

Artiklen er desuden delt af følgende medier:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.

� Copyright - Voxmeter