Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Råb, hårde ord eller et fast greb i armen.
De fleste forældre kender situationer, hvor konflikter med børnene spidser til, og følelser tager over.
Men hvornår går en konflikt fra at være harmløs til at overskride barnets grænser?
Spørger man forældrene selv, peger svarene på, at det er en grænse, mange oplever at have været tæt på – eller over. Knap hver fjerde danske forælder (23,8 %) svarer, at de har oplevet at overskride deres barns grænse på en måde, som gjorde barnet bange eller utrygt. Det viser en ny måling blandt 1.054 forældre, som Voxmeter har gennemført for Lev Uden Vold.
Samtidig angiver mere end hver tiende forælder (12,9 %), at de er i tvivl.
“Det er tankevækkende, at så mange forældre selv peger på, at de har gjort deres barn utrygt eller bange. Det kalder på, at vi taler mere åbent om, hvor grænsen går – og støtter forældre i at søge hjælp før situationerne gentager sig eller udvikler sig til voldsom adfærd, der kan skade barnet,” siger Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold.
Rådgivning skal gribe forældre før skaden sker
Lev Uden Vold åbnede for en måned siden den landsdækkende rådgivning Før det sker igen, hvor forældre anonymt kan få hjælp via telefon, chat eller mail, hvis de er bekymrede for, om deres adfærd kan skade deres barn.
Og netop anonymitet ser ud til at være afgørende for mange. 6 ud af 10 forældre (60,3 %) svarer, at adgang til anonym rådgivning vil gøre det lettere at søge hjælp. Samtidig peger over halvdelen (56,4 %) på, at det er vigtigt at vide, at man kan få hjælp uden frygt for at få fjernet sit barn.
“Både tallene og de første erfaringer med rådgivningen viser, at der er brug for et trygt rum, hvor forældre kan tale om deres bekymringer uden at blive mødt med fordømmelse eller frygt for konsekvenserne. Hos Før det sker igen bliver forældrene mødt af en professionel rådgiver, der støtter dem i at ændre adfærd og guider dem videre til anden hjælp, så børnene kan vokse op i tryghed,” siger Elsebeth Kirk Muff.
Pårørende kan spille en vigtig rolle
Målingen peger også på, at personer tæt på forælderen kan gøre en forskel. Hver tredje forælder (33,0 %) svarer, at det vil gøre det lettere at søge hjælp, hvis venner eller familie siger deres bekymring højt.
“Skam og skyld kan gøre det svært for forældre selv at række ud, hvis de er bekymrede for deres egen adfærd. Derfor kan det gøre en stor forskel, hvis nogen tæt på tør sige deres bekymring højt på en omsorgsfuld måde. Også som pårørende – familie, ven, kollega eller nabo – kan man kontakte rådgivningen anonymt og få sparring på, hvordan man bedst hjælper,” siger Elsebeth Kirk Muff.
FAKTA: Om Før det sker igen
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt via Lev Uden Vold, mandag den 4. maj 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Lev Uden Vold.
Artiklen er desuden delt af følgende medier:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter