Unge misbruger uv-indekset for at blive solbrune

Unge bruger flittigt oplysninger om uv-indekset, men ofte stik imod hensigten, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Uv-indekset er et mål for intensiteten af solens uv-stråling. Det kan bruges som en hjælp til at vide, hvornår solbeskyttelse er nødvendig: Når uv-indekset er 3 eller derover, er det nemlig ifølge Kræftens Bekæmpelse tid til at finde de gode solråd om skygge, solhat og solcreme frem.

Nu viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse, at mange unge bruger uv-indekset til det modsatte af solbeskyttelse: Blandt dem, der tjekker uv-indekset, er det kun 41 pct., der bruger uv-indekset som et solbeskyttelsesværktøj. 54 pct. bruger det i stedet til at planlægge solbadning efter det tidsrum, hvor solens stråling er stærkest. Blandt unge kvinder er det hele 62 pct., der bruger uv-indekset til at planlægge solbadning for at opnå den ønskede tan. Det giver anledning til bekymring hos Kræftens Bekæmpelse:

– Vi har ofte hørt, at unge tjekker uv-indekset for at finde ud af, hvornår de får mest ud af deres solbadning. Men nu har vi for første gang tal på, hvor mange unge, der faktisk gør brug af uv-indekset på denne måde. Det er dybt bekymrende, at så mange unge bruger uv-indekset til det modsatte af hensigten, siger Mette Lolk, der er forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse.

Unge kvinder vægter solbrun hud højere end solbeskyttelse
I rundspørgen bliver de unge også spurgt til, om det er vigtigst for dem at få en solbrun kulør eller at passe på deres hud i solen – hvis de skal vælge. Her angiver flest, at de helst vil passe på deres hud (47 pct. mod 41 pct., som helst vil være solbrune). Men fokuserer man på de unge kvinder er billedet vendt: 47 pct. vil helst være solbrune, mens 43 pct. helst vil passe på deres hud.

Børn og unge er særligt udsatte
Uv-stråling øger risikoen for hud- og modermærkekræft, og hvis man dyrker solen meget, har man en øget risiko. Ifølge Kræftens Bekæmpelses målinger af danskernes solvaner, er det de unge, der både solbader og solskoldes mest på trods af, at deres hud er mest sårbar. Børn og unge er nemlig særligt udsatte.

– Uv-stråling er mere skadeligt, jo yngre, du er. Det skyldes dels, at solskaderne i de unge år har mange år til evt. at udvikle sig til kræft og dels, at huden er mere sensitiv over for uv-stråling, når den ikke er færdigudviklet, forklarer Mette Lolk Hanak.

Hun tilføjer, at uv-stråling ikke kun har konsekvenser for helbredet.

– Selvom unge oplever, at de ser bedre ud med en tan, giver for meget uv-stråling også både rynker og pigmentpletter. Vi oplever, at konsekvenserne for udseendet for mange unge virker mere skræmmende end en kræftrisiko ude i fremtiden, siger Mette Lolk Hanak.

Om rundspørgen
Analysebureauet Voxmeter har i marts og april 2026 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse for Kræftens Bekæmpelse. De har indsamlet besvarelser fra 1.008 unge i alderen 15-25 år, heriblandt 533 unge i alderen 15-20 år. Data er repræsentativt på køn, alder og region.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 83 pct. af de 15-20-årige tjekker uv-indekset om sommeren. Blandt dem er det over halvdelen (54 pct.), der bruger uv-indekset til til at optimere deres solbadning. Blandt alle unge er det 45 pct., der bruger uv-indekset til at optimere deres solbadning.

Hele notatet kan læses her: Notat om unge og uv-indekset

Nyeste måling af danskernes solvaner
I en webbaseret spørgeskemaundersøgelse er 5.020 danskere i alderen 15-70-år blevet spurgt til deres solvaner i den sommerferie, de har holdt inden for de seneste 14 dage – enten i Danmark eller i et land med et varmere klima end Danmark. Ud af de 5.020 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen, har 1.307 holdt sommerferie sydpå. Data er indsamlet af analysebureauet Norstat i sommeren 2024, og det er nationalt repræsentativt ift. køn, alder og landsdel. Hele rapporten kan læses her: 
Danskernes solvaner i sommerferien 2024

Der er nye tal på vej om danskernes solvaner – indsamlet i sommeren 2025. De offentliggøres i løbet af juni måned 2026.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt af Ritzau, mandag den 1. juni 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af Kræftens Bekæmpelse.

Den originale artikel kan læses herunder: 

Artiklen er desuden delt af:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.

� Copyright - Voxmeter