Læseferien er over os: Pollenallergi kan påvirke unges eksamensresultater

Læseferien er over os, og eksamenstiden nærmer sig for Danmarks unge studerende. Samtidig er cirka hver sjette unge allergisk over for pollen og skal til eksamen midt i højsæsonen for græs- og træpollen. Det kan påvirke både søvn, koncentration og præstationsevne og dermed få betydning for eksamensresultaterne. Heldigvis er der ofte hjælp at hente, siger praktiserende børnelæge Ida Norgil fra Børne- & Allergiklinikken i København.

Nu hvor pollensæsonen for græs og birk er begyndt, mærker mange allergikere, at allergisymptomerne for alvor tager til. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2025, foretaget af Voxmeter for ALK, vurderer over halvdelen af mere end 500 adspurgte allergikere, at deres allergi kan føre til flere sygedage. Heraf fortæller tre ud af fire, at de er mindre effektive på arbejde eller i skolen i pollensæsonen.

Den danske undersøgelse ligger i tråd med et nyt finsk studie, publiceret i maj 2026, af forskere fra blandt andet University of Oulu, som har analyseret eksamensresultater blandt gymnasieelever i Helsinki og Turku i perioden 2006 til 2020. De finske forskere koblede 92.280 finske studerende og deres 156.059 eksamensresultater med daglige pollental og fandt, at højere polleneksponering var forbundet med lavere testscore. Effekten var særligt tydelig i matematiske fag blandt drenge.

Studiet peger dermed på, at pollenallergi ikke kun påvirker trivsel og livskvalitet, men også kan få betydning for uddannelse, eksamensresultater og derved fremtidige muligheder for børn og unge.

Der er hjælp at hente

For nogle allergikere er næsespray eller antihistamin i højsæsonen nok til at dæmpe symptomer som rindende og kløende øjne, løbende næse og nyseture, men for cirka hver fjerde danske allergiker udvikler symptomerne sig til moderat til svær allergi, og her findes der andre muligheder så som allergivaccination med allergen-immunterapi.

Børnelæge Ida Norgil fortæller, at for elever og studerende i eksamensperioden kan ubehandlede eller utilstrækkeligt behandlede symptomer mærkbart forringe koncentration, søvn og præstation. “Vi ser, at når pollenallergien topper, falder overskuddet. En systematisk indsats kan gøre en konkret forskel, både ved at få styr på symptomerne i god tid før prøven og ved, i tilfælde af moderat til svær allergi, at aftale særlige prøvevilkår med skolen eller uddannelsesstedet,” fortsætter hun: “Tal med din læge og dit uddannelsessted i god tid; der er ofte hjælp at hente, for eksempel længere forberedelsestid eller mere tid til skriftlige opgaver, hvis du har dokumenteret moderat til svær pollenallergi.”

I den danske undersøgelse fortalte knap hver tredje deltager, at de aldrig har været til udredning eller allergibehandling hos praktiserende læge eller specialist. Det betyder, at mange lever med gener i pollensæsonen uden en egentlig diagnose.

Hvis du mistænker, at dine symptomer skyldes allergi, er det vigtigt at søge hjælp. Din læge kan udrede for allergi med en priktest eller en blodprøve for at bekræfte, om du har pollenallergi, og hvilken type pollen du reagerer på. I nogle tilfælde kan der være behov for henvisning til en speciallæge eller et relevant ambulatorium, f.eks. et Børne- og Ungeambulatorium. Tidlig diagnosticering giver mulighed for bedre håndtering af symptomerne og en hurtigere tilbagevenden til en normal hverdag.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt af Ritzau, fredag den 29. maj 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af ALK.

Den originale artikel kan læses herunder: 

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.

� Copyright - Voxmeter