Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Det vigtigste parameter, når danskerne søgte job for 7 år siden, var ønsket om at få ’gode kolleger’. Det er det ikke længere. Og muligheden for ’at blive dygtigere’ er også drysset ned ad listen for de jobsøgende.
Der er hård kamp om medarbejderne på de danske arbejdspladser. Årgangene er blevet mindre, så arbejdsgiverne skal finde den rette lokkemad, når jobopslagene sendes ud.
Samtidig er tiderne lige nu fyldt med usikkerhed, så de ansatte bringer i stigende grad andre ønsker med til bordet, når de leder efter det næste ’drømmejob’. Det handler nu i højere grad om at sikre sig selv øget personlig valgfrihed og en god løn frem for at ønske sig gode kolleger og dygtiggørelse i jobbet. Den tendens afspejles i en splinterny undersøgelse.
I en tilbagevendende undersøgelse af bevæggrunde for valget af job scorer løn stadig – ikke overraskende – højt. Men ønsket om fleksibilitet i arbejdslivet er rykket stærkt frem. Fleksibilitet står faktisk for den mest iøjnespringende fremgang for bevæggrunde, siden analysen første gang blev gennemført i 2019, mens løn har en tilsvarende procentuel fremgang.
Det er den årlige kandidatanalyse fra Konsulenthuset Ballisager, som viser dette billede på, hvad der driver danskernes valg af job. I 2019 gennemførte Ballisager første gang sammen med analysehuset Voxmeter den udførlige analyse af den danske arbejdsstyrke og danskernes arbejdsliv.
For blot 7 år siden var billedet et helt andet, end årets resultat viser. Da viste undersøgelsen, at det vigtigste element for at søge et nyt job handlede om, at ’Jeg får gode kolleger’. Samtidig var det også meget vigtigt for de jobsøgende at ’få en god leder’ og ’få mulighed for at blive dygtigere’.
I 2026 er ønsket om de gode kolleger og den gode chef blevet væsentligt nedtonet ifølge besvarelserne. Og den helt store nedtur står ønsket om at dygtiggøre sig for. Det element er raslet tilbage fra 28 til 20 procent
De senere år har tendensen i arbejdslivet da også været, at de ansatte i den private del af arbejdsmarkedet har vægtet fritvalgsordninger og fleksibilitet på jobbet. Den tendens er de statslige medarbejdere og arbejdspladser også hoppet på via OK26, hvor fritvalgsordningen nu er skrevet ind i overenskomsten.
En lidt dybere gennemgang af undersøgelsen viser, at de 50+-årige er mindst fokuserede på lønnen i jobbet, mens mænd generelt set går markant højere op i løn end kvinder. Tendensen er også ifølge Ballisager-undersøgelsen, at fleksibilitet har størst prioritet i ’midlife’-gruppen.
Et nærmere kig på uddannelsesbaggrund blandt de adspurgte viser, at akademikerne er den gruppe, der går højest op i fleksibilitet. Gruppen med den korteste uddannelse er den, der går mest op i at få en bedre løn.
Konsulenthuset Ballisagers undersøgelse af danskernes bevæggrunde for jobsøgning er foretaget siden 2019. Her er resultatet fra 2026 med de 7 ’vigtigste’ af 12 bevæggrunde. Resultatet fra 2019 er i parentes.
Spørgsmålet var: Hvad er vigtigst for dig næste gang, du søger nyt job?
Kilde: Konsulenthuset Ballisager og Voxmeter
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt af HK, mandag den 29. maj 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af Ballisager.
Den originale artikel kan læses herunder:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter