Politikerne taler om mangel på arbejdskraft – men pensionssystemet spænder ben

Det skal være lettere at trappe gradvist ned fra arbejdslivet og hoppe ind igen, hvis man gerne vil vende tilbage til kollegerne. Derfor bør en ny regering skabe et mere fleksibelt pensionssystem, som bedre understøtter danskernes ønsker for deres senior- og pensionsliv.

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Engang var folkepensionsalderen ”stopklodsen” for arbejdslivet. Den blev set som et nærmest naturgivent tidspunkt til at sige farvel til jobbet.

Sådan er det heldigvis ikke længere. En af de største solstrålehistorier på det danske arbejdsmarked i de seneste årtier er, at langt flere over 60 år er i job, og sidste år nåede vi en milepæl, da over 100.000 folkepensionister nu var i job. Nogle arbejder på fuld tid, mens andre arbejder nogle dage eller timer.

Uanset hvad er det meget positivt for både medarbejderne, som forbedrer deres økonomi og stadig er en del af fællesskabet på en arbejdsplads, og for arbejdsgiverne, som kan nyde godt af dygtige og erfarne medarbejdere i længere tid. Det er desto mere værdifuldt i en tid, hvor kampen om medarbejderne er hård, og det er svært at finde kvalificerede ansatte i en række brancher.

Vi har et af verdens bedste pensionssystemer med mange fine balancer, og det skal vi værne om. Men det er desværre ikke helt fulgt med udviklingen. Vi oplever i stigende grad, at vores kunder efterspørger en pensionsmodel, der bedre følger deres liv, som det nu udvikler sig. I dag går de fleste reelt fra 100 til 0 over natten, når de skal trappe ud af arbejdslivet.

Konkret ønsker mange af vores kunder derfor bedre muligheder for en gradvis nedtrapning af arbejdslivet og for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis livet ændrer sig, eller hvis man finder ud af, at det rene pensionistliv alligevel ikke var sagen.

Derfor vil vi opfordre den kommende regering – uanset hvilke partier den kommer til at bestå af – til at sætte sig i spidsen for at gøre pensionssystemet mere fleksibelt, så danskerne bedre kan indrette seniortilværelsen, som det passer bedst i den enkeltes liv.

Ratepension på pause

Reglerne bør blandt andet ændres, så man kan begynde at få udbetalt pension fra fem år før folkepensionsalderen – mod tre år i dag – og så ratepensionen kan sættes på pause undervejs, hvis man ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Sidstnævnte foreslog Pensionskommissionen allerede i 2022, og mange, både politiske partier og andre aktører, har siden støttet tanken. Men desværre venter vi stadig på den embedsmandsanalyse, som SVM-regeringen bebudede for flere år siden, og derfor er der intet sket.

Derudover kan det gøres endnu mere økonomisk attraktivt – for eksempel med forbedret seniorpræmie – at blive ved med at arbejde. 64 pct. af danskerne i alderen 50-69 år siger ifølge en Voxmeter-måling for Danica, at de gerne ville fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen, hvis de vidste, at der var en klar økonomisk fordel ved det.

Det står i skærende kontrast til de 45 pct. i samme aldersgruppe, der siger, at forvirringen omkring reglerne i dag påvirker deres valg, i forhold til om de vil fortsætte på arbejdsmarkedet eller gå på pension.

Danskerne har brug for en enklere og mere gennemskuelig pensionsmodel. Vi skal gøre det nemmere for folk at træffe de valg, der passer til netop dem.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt af Finans, fredag den 29. maj 2026. Her har Voxmeter foretaget en undersøgelse på vegne af Danica.

Den originale artikel kan læses herunder: 

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.

� Copyright - Voxmeter