28. januar 2021 / i NGO & Organisation
Udbredelsen af Covid-19 tog opmærksomheden fra NGO’ernes mærkesager
Herhjemme har vi altid været gode til at støtte op om forskellige NGO’er. Mange danskere har en økonomi, der gør det muligt for os at hjælpe andre i nød, men påvirkningen fra pandemien har været omfattende. Hjemmekontoret blev også en realitet for NGO’erne, der ikke længere kunne have sine medarbejdere på gaden og fokus på storsind blev til fokus på samfundssind. Særligt gik det ud over danskernes vilje til at støtte udsatte danskere.
Faldende opbakning til NGO’er i 2020
Andelen af danskere som ikke vil støtte NGO’er, er steget med 21%. En nedgang, som særligt har ramt opbakningen til støtte for udsatte danskere. Flere medier har ellers i 2020 været ude at berette om øget utryghed blandt udsatte børn, som hertil var tvunget til at få onlineundervisning i hjemmet. Side om side med forældre, der kæmper med misbrug, psykisk sygdom og det at skabe en stabil hverdag.
Ude af syne ude af sind
Det er selvfølgelig et ordsprog, der skal tages med et gran salt i denne sammenhæng. Dog ændrer det ikke på, at der desværre er mange kedelige tendenser, når man ser på årets udvikling. Ønsket om at støtte fysisk handikappede faldt med 25%, ønsket om at støtte flygtninge i Danmark faldt med 24% mens det for hjemløse faldt med 19%.
Har man tilbøjelighed til at tro, der er forskel på mænd og kvinders vilje til at støtte, så har man ret. Det ændrer dog ikke på, at både blandt mænd og kvinder har der været en dalende lyst til støtte NGO’ernes arbejde.
Vi ser tilbage på et år, hvor der har været ét altoverskyggende emne, Covid-19, og det har fyldt medierne til bristepunktet. Dertil er vi blevet eksponeret for Kinas rolle, det amerikanske valg og vedvarende fokus på usikkerhed om den nationale såvel som globale økonomi. Under disse forhold synes danskerne i højere grad at have fokuseret på sig selv, og i mindre grad på de mest udsatte samfundsborgere.
70 20 23 24 • [email protected]