Alex Vanopslaghs 'fandenivoldske' kampagnechef stopper brat: 'Lugter af en fyring'

Det kunne tyde på, at Liberal Alliances kampagnechef, Mads Korsholm, er blevet fyret.

Foto: Bax Lindhardt

B.T : resumé: 

Det mener B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, efter Berlingske torsdag kunne fortælle, at Korsholm er fortid i partiet.

»Det lugter af en fyring,« siger Joachim B. Olsen.

Han kender ikke den konkrete årsag til Korsholms pludselige afgang, men han ved fra sin gang omkring partiet, at Korsholm er en person, som nogle »kan slå sig på«.

»Han har været rigtig god til at skabe gejst i partiet,« siger Joachim B. Olsen om den 30-årige autodidakte kampagnechef, der har gjort sig særligt bemærket som en ivrig debattør, »men han er også en meget intens, ambitiøs og til tider utålmodig person, og det kan nogle måske godt slå sig på«.

»Om det er den konkrete årsag, det ved jeg ikke.«

»Direkte og konfrontatorisk«
B.T. at har i skrivende stunde ikke kunnet få en kommentar fra Korsholm eller Liberal Alliance.

Fra partiets sekretariatschef, Andreas Bach Mortensen, lyder det kort til Berlingske, at Korsholm »ikke længere er ansat« i partiet. Han har ikke yderligere kommentarer, oplyser han til mediet.

Den bratte afslutning overrasker Joachim B. Olsen, der mener, at Korsholm har haft »en enorm andel« i Liberal Alliances store succes i de senere år.

»Han kom ind i partiet efter valget i 2019 på et tidspunkt, hvor der var tvivl om, hvor vidt Liberal Alliance overhovedet ville overleve,« siger Joachim B. Olsen. 

Men partiet ikke bare overlevede, det buldrede frem og gennemlevede i 2022 et rekordvalg. Succesen er fortsat siden, og i januar i år fik Liberal Alliance sin bedste måling nogensinde hos Voxmeter, der spåede partiet til at løbe med 13,6 procent af stemmerne og blive det næststørste parti i Folketinget.

Læs mere om hele artiklen og undersøgelsen her

© Copyright - Voxmeter