Analytiker: Danskerne har uforløste forventninger til Fifa
Danskerne mener, at Fifa skal udbrede gode samfundsværdier, men forbundet har skuffet dem, siger analytiker.
Foto: Lujain Jo/Ritzau Scanpix
Flere danskere er så utilfredse med Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), at de mener, at dansk fodbold bør udtræde af verdensforbundet. Det svarer 58,2 procent af befolkningen i en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau.
Det er dog et andet svar, som senioranalytiker ved Play the Game Stanis Elsborg hæfter sig ved i meningsmålingen. Nemlig at 70,7 procent svarer, at de mener, at verdensforbundet har et ansvar for at udbrede værdier som inklusion af minoriteter, arbejde mod racisme og sikre menneskerettigheder.