Bæredygtige byggematerialer er for dyre
Der skal bedre oplysning og bedre priser til, hvis de danske boligejere i højere grad skal vælge byggematerialer med mindre klimabelastning.
CSR resumé:
Høje priser og manglende viden er blandt de barrierer, der afholder boligejerne fra at tilvælge bæredygtige materialer. Det viser en ny undersøgelse udført af Voxmeter for gulvvirksomheden Timberman.
Bæredygtige byggematerialer er ikke det, der bliver bygget mest med i de danske hjem, og det skyldes særligt tre ting. Undersøgelse blandt 2.000 boligejer og andelshavere, viser, at det skyldes, at danskerne vægter lave priser højere end bæredygtighed, mens manglende viden og mangelfuld information om produkters miljøpåvirkning også spiller ind.
Knap 30 procent af de adspurgte boligejere ser høje priser som en udfordring, når de skal vælge bæredygtige materialer til deres bolig. Det behøver dog ikke være en afvisning af ideen om bæredygtighed, men kan blot være et udtryk for, at danskerne er blevet endnu mere prisbevidste i det nuværende økonomiske klima med inflation og udhuling af reallønnen.
Læs mere om hele artiklen og undersøgelsen her
- 17 januar, 2024