Bankernes image – dømt på forhånd, eller kærlighed ved første blik

Bankernes image – dømt på forhånd, eller kærlighed ved første blik
25. februar 2021 / i Banker & Økonomi


Hvem har pressen mest tillid til, når en banks ledelse udtaler sig, Danske Bank eller Ringkjøbing Landbobank? Hvilke reklamebudskaber tror vi mest på, kampagner fra Nordea eller fra Arbejdernes Landsbank? I hvilken grad har kunderne tillid til en banks udmelding om nye prisreguleringer, Nykredit eller Sydbank? Faktum er, at en banks image har stor betydning for i hvilken grad, omverden forholder sig skeptisk eller positivt overfor bankernes budskaber.

Ringkjøbing Landbobank har Danmarks bedste image og omdømme

39.000 danskere har bedømt bankernes image og omdømme. Resultat er sammensat af en vurdering af 20 imageområder der tilsammen udgør bankernes samlede imagestyrke. Den samlede topplacering i år går til Ringkjøbing Landbobank, mens sidste års vinder, Arbejdernes Landsbank, sætter sig på andenpladsen.

Image & Omdømme - Samlet resultat 2020
Info: Bankerne tildeles point via de 20 image-parametre, som fordeles efter en driveranalyse. Den højest mulige score er 3.000 CEM point. Driveranalysen fordeler de 3.000 point ud fra en banks attraktivitetsniveau. Det vil sige, hvor meget hver enkelt af de 20 områder påvirker at en kunde ville vælge en specifik bank, hvis kunden skulle skifte bank.


Voxmeters imagerapport handler om at give den enkelte bank mulighed for at se sig selv udefra. Hvordan og hvorledes omgivelserne betragter banken, er med til at definere hvordan medarbejdere, kunder, potentielle kunder og ikke mindst medierne vil kredse om positive eller negative historier.

Rapporten sikrer, at den enkelte bank ikke længere behøver at tro, men får vished og indsigt, baseret på fakta. Indsigt, som kan sikre en udarbejdelse af en effektfuld strategi, med klare anbefalinger til prioriteringer, så nødvendige indsatser kan effektueres i en realistisk tidsramme og i den rette rækkefølge.

Om årets imagerapport

Ud fra kundernes vurderinger måler Voxmeter bankernes image og omdømme på 20 vitale parametre – imagedrivere. Det betyder, at du med sikkerhed ved, hvilke områder du bør sætte ind på. Det giver dig flere positive stakeholders og hjælper din bank på vej ind i en positiv cyklus.

Image-rejsen

Rapporten indfanger alle udslag fra kundernes tilbagemeldinger samt deres observationer af bankens omdømme. Både på de traditionelle og de sociale medier. Rapporten har sammenlagt resultaterne for det seneste år, som viser dig, hvordan Danmarks 20 største B2C banker rangerer ud fra deres image og omdømme. Alt sammen med udviklingstal fra hvordan det gik for hver bank, forrige år.

Med et godt image vil banken ikke alene have en større marketingeffekt. Det afføder også positive kundeambassadører, glade medarbejdere, interesse i aktiekøb m.m. Er bankens image og omdømme knap så positivt, risikerer man at havne i en usund cyklus, hvor kunderne omtaler banken negativt og husker dårlig medieomtale. Som tommelfingerregel skal der fem positive oplevelser til at udligne én negativ. Med konkret kendskab til sit omdømme ved man, hvor man bruger sine ressourcer bedst.


Image & Omdømme rapport

Flyt dit fokus hen hvor kunderne og markedet er

Image & Omdømme rapporten er på 36 sider, overskuelig og letlæselig. Rapporten udkommer hvert halve år. Bestil rapporten i dag og få den indenfor 48 timer. Kontakt direktør Christian Stjer på [email protected] eller ring på +45 70 20 23 24.

Kontakt os nu
70 20 23 24 • [email protected]

Læs mere om metoden

Om økonomi & finans

Hver uge fortæller danskerne om alle de forhold, der har indvirkning på deres økonomi. Fx den hidtidige og fremtidige situation omkring beskæftigelse og indkomst. Hertil en lang række demografiske forhold. Danskerne fortæller også, hvor mange penge de har til rådighed til forbrug. Om sin hidtidige og fremtidige økonomiske situation. Om planer for lån, køb på kredit, opsparing og investering.

Banker: Danskerne fortæller om deres holdninger til bankerne, dels om deres image og kommunikation, og dels, evaluerer de deres ydelser.

Realkredit, Forsikring & Pension: Samme proces gennemgås for realkredit, forsikring og pension.

Ejendom: Boligsalg og boligKøb. Flytteplaner. Brug af ejendomsmæglere.

Til- og ombygning: Nyt hus/sommerhus. Køkken. Bad. Loft. Tag. Tilbygning. El-installation.

El-selskaber: Energiform samt planer om vedvarende energi mm.

Metodikken afslører, hvor godt eller skidt ovenstående instanser bidrager til borgernes økonomi.

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Mere information? Kontakt gerne:

Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
Tlf: +45 26 83 82 82
Anna M. Christensen
Anna M. Christensen
Analysedirektør
[email protected]
Tlf: +45 26 84 68 51

© Copyright - Voxmeter