Danica åbner Danmarks første skærmfri legeplads

Pensionsselskabet Danica har netop åbnet en skærmfri legeplads i Postbyen i København. Her opfordres de voksne på legepladsen til at lade mobilen blive i lommen og fokusere på at være nærværende sammen med børnene.

”Vi ved fra rådgivningen af vores kunder, at skærme alt for ofte er årsag til konflikter i familien og mistrivsel blandt børn. Den klare erfaring er, at det virker at lave skærmfri zoner i hjemmet. Men børnene er jo ikke altid hjemme, og derfor foreslår vi, at der skal oprettes en række skærmfri zoner i det offentlige rum, så børn bliver mindre eksponeret for skærme, hvor de særligt færdes. Og nu går vi selv forrest ved at åbne en skærmfri legeplads i Postbyen.”

Sådan siger Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica, som forklaring på åbningen af Danmarks så vidt vides første skærmfri legeplads i det nye kvarter i Postbyen, opført af Danica Ejendomme nær Københavns Hovedbanegård.

”Skærmfri zoner kan fungere som små, men vigtige pusterum fra skærmen, der kan styrke nærvær, fællesskab og bidrage til bedre trivsel i hverdagen,” siger Camilla Thind Sunesen, som gerne vil give forældrene en hjælpende hånd i kampen mod skærmene:

”Danske forældre gør det godt. Og endnu vigtigere: De gør deres bedste. Men de har også brug for hjælp til at være gode rollemodeller for deres børn. Vi forældre må gå foran og vise, at det er muligt at skabe en sund balance mellem skærmbrug og nærvær – både i det offentlige rum og i hjemmet.”

Venlig henstilling med hjerte

I Postbyen er der opsat tre diskrete skilte rundt om legepladsen med teksten ”skærmfri legeplads” og et lille hjerte, og det er netop for at signalere, at det er en venlig ment opfordring til de voksne på legepladsen.

”Alle er velkomne på legepladsen, og vi kommer ikke på nogen måde til at håndhæve, om folk kigger på skærmen eller ej. Det er ment som en venlig henstilling, som forhåbentlig vil få de voksne til lige at tænke over brugen af mobilen – og i stedet bruge tiden på at lege og være nærværende med deres børn,” siger Camilla Thind Sunesen.

Hun forventer også, at de fleste forældre vil tage positivt mod initiativet og peger på, at over halvdelen af danske forældre selv er bekymrede for, at deres barn bliver afhængige af en skærm. En undersøgelse, som Voxmeter har udarbejdet for Danica, viser også, at 57 procent af danskerne støtter skærmfri zoner på offentlige legepladser.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, tirsdag den 16. juni 2026 på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har udført for pensionsselskabet Danica.

Den originale artikel kan læses her:

Ritzau

Artiklen er desuden delt af:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.