11. februar 2021 / i NGO & Organisation
Klapsalverne var højlydte og smilene bredte sig i de varme stuer over hele landet. Sammen fik Danmark samlet 120.409.254 kroner ind til verdens børn, der er ramt af Corona. Det er 38 millioner mere end indsamlingen sidste år, hvor der ikke var samme økonomiske usikkerhed. Indsamlingen i lørdags var en bedrift, vi alle kan være stolte af. Vi skal glædes over det, men vi skal også lære af det.
Fokus flytter penge
I skrivende stund er seertallene for Danmarks Indsamling endnu ikke offentliggjort, men generelt plejer op mod 1,5 mio. danskere at se med. Lørdag d. 6. februar løb endnu et veloplagt show over skærmen. Her var ingen tvivl om, hvad der var på dagsordenen. Covid-19 er den største humanitære katastrofe, siden 2. verdenskrig, så nu skal vi stå sammen og hjælpe. Ikke kun fordi vi kan, men fordi vi gerne vil. Danmarks Indsamling 2020 havde ét særligt element, der gjorde en kæmpe forskel fra hverdagen. Fokus.

Det har ikke bare været svært, men også omkostningstungt, hvis NGO’erne skulle ses og høres i den pandemiske mediestorm. Det lykkedes dog delvist ved Danmarks Indsamling, hvor fokus var på det overordnede mål, men ikke de enkelte organisationer. Af de ovenstående NGO’er var både Røde Kors og Red Barnet en del af lørdagens indsamling. Alligevel lå de længere væk i danskernes erindring end samme tid sidste år. Voxmeters måling er endda foretaget i ugen op til Danmarks Indsamling, hvor flere tv- og radiostationer lavede optakt til den forestående landsindsamling.
Danskerne lytter, når NGO’erne råber op
Det handler om mange bække små, der gør en stor å. Man kan ikke bare stille sig op i kirketårnet og råbe ud til befolkningen. I stedet må man vide, hvor ens støtter befinder sig, hvem de er, hvad de laver og hvad, der skal til for, at de kan støtte op om organisationen. Med en hverdag på vrangen, har det ikke bare været nødvendigt at tænke i andre baner. Lige så vigtigt har det været, at kommunikationen målrettes de rigtige segmenter, på de rigtige medier. Når verdens skærmydsler overskygger den velkendte hverdag, flyttes fokus til andre steder, end det ellers plejer. Alligevel er Danmarks Indsamling 2021 et konkret bevis på, at lysten til at støtte NGO’erne stadig er intakt.

Ældre Sagen er, af de ovenstående organisationer, den eneste, der vinder frem. Det skyldes bl.a. deres indsatsområde, der har fået meget medieomtale, fordi de ældre har været de mest sårbare under pandemien. Ligeledes er det også dem, der er forrest i vaccinekøen, hvilket har sat fokus på Ældre Sagen som organisation.
Sådan bør NGO’erne navigere i formuernes farvand
Selvom udfordringerne har været, og er stadig, store, er det på ikke umuligt at ramme de rigtige med sin kommunikation. Se det som et atlas. Dengang det første verdenskort blev publiceret i 1564, ændrede måden sig, hvorpå man kunne navigere fra a til b. Rejsende havde nu et konkret overblik at forholde sig til. Noget de målrettet kunne forfølge.
Voxmeter har kortlagt alle danskeres færden, holdninger og samlet al demografisk data. Det giver alle NGO’er mulighed for at ramme de rigtige, med den rigtige kommunikation og på de rigtige platforme.
Vores atlas er bygget op om CEM Intelligence, der indebærer en døgnåben IT-platform (Catglobe). Vi viser dig alle danskerne, der støtter og ikke støtter NGO’erne og giver dig svar på, hvorfor situationen er, som den er. Få øjeblikkelig adgang til Catglobe ved at kontakte direktør Christian Stjer – [email protected] – eller ring til +45 7020 2324.
70 20 23 24 • [email protected]