Danmarks Indsamling 2021 er et bevis på vores enestående evne til at hjælpe andre

Danmarks Indsamling 2021 er et bevis på vores enestående evne til at hjælpe andre
11. februar 2021 / i NGO & Organisation

Klapsalverne var højlydte og smilene bredte sig i de varme stuer over hele landet. Sammen fik Danmark samlet 120.409.254 kroner ind til verdens børn, der er ramt af Corona. Det er 38 millioner mere end indsamlingen sidste år, hvor der ikke var samme økonomiske usikkerhed. Indsamlingen i lørdags var en bedrift, vi alle kan være stolte af. Vi skal glædes over det, men vi skal også lære af det.

Fokus flytter penge

I skrivende stund er seertallene for Danmarks Indsamling endnu ikke offentliggjort, men generelt plejer op mod 1,5 mio. danskere at se med. Lørdag d. 6. februar løb endnu et veloplagt show over skærmen. Her var ingen tvivl om, hvad der var på dagsordenen. Covid-19 er den største humanitære katastrofe, siden 2. verdenskrig, så nu skal vi stå sammen og hjælpe. Ikke kun fordi vi kan, men fordi vi gerne vil. Danmarks Indsamling 2020 havde ét særligt element, der gjorde en kæmpe forskel fra hverdagen. Fokus.

Danskernes reklamerindring ved udvalgte NGO'er
Q: ”Har du inden for den seneste uge læst, set eller hørt reklamer eller kampagner om nogen af ovenstående organisationer?” Svar: ”Ja” Stikprøve 13,477, Periode januar 2020 til januar 2021.

Det har ikke bare været svært, men også omkostningstungt, hvis NGO’erne skulle ses og høres i den pandemiske mediestorm. Det lykkedes dog delvist ved Danmarks Indsamling, hvor fokus var på det overordnede mål, men ikke de enkelte organisationer. Af de ovenstående NGO’er var både Røde Kors og Red Barnet en del af lørdagens indsamling. Alligevel lå de længere væk i danskernes erindring end samme tid sidste år. Voxmeters måling er endda foretaget i ugen op til Danmarks Indsamling, hvor flere tv- og radiostationer lavede optakt til den forestående landsindsamling.

Danskerne lytter, når NGO’erne råber op

Det handler om mange bække små, der gør en stor å. Man kan ikke bare stille sig op i kirketårnet og råbe ud til befolkningen. I stedet må man vide, hvor ens støtter befinder sig, hvem de er, hvad de laver og hvad, der skal til for, at de kan støtte op om organisationen. Med en hverdag på vrangen, har det ikke bare været nødvendigt at tænke i andre baner. Lige så vigtigt har det været, at kommunikationen målrettes de rigtige segmenter, på de rigtige medier. Når verdens skærmydsler overskygger den velkendte hverdag, flyttes fokus til andre steder, end det ellers plejer. Alligevel er Danmarks Indsamling 2021 et konkret bevis på, at lysten til at støtte NGO’erne stadig er intakt.

Samlet erindring af medieomtale - reklameerindring, sociale medier og journalistisk omtale
Q: ”Har du inden for den seneste uge læst, set eller hørt reklamer eller kampagner – på sociale medier, tv, radio og aviser – om nogen af ovenstående organisationer?” Svar: ”Ja” Stikprøve 13,477, Periode januar 2020 til januar 2021.

Ældre Sagen er, af de ovenstående organisationer, den eneste, der vinder frem. Det skyldes bl.a. deres indsatsområde, der har fået meget medieomtale, fordi de ældre har været de mest sårbare under pandemien. Ligeledes er det også dem, der er forrest i vaccinekøen, hvilket har sat fokus på Ældre Sagen som organisation.

Sådan bør NGO’erne navigere i formuernes farvand

Selvom udfordringerne har været, og er stadig, store, er det på ikke umuligt at ramme de rigtige med sin kommunikation. Se det som et atlas. Dengang det første verdenskort blev publiceret i 1564, ændrede måden sig, hvorpå man kunne navigere fra a til b. Rejsende havde nu et konkret overblik at forholde sig til. Noget de målrettet kunne forfølge.

Voxmeter har kortlagt alle danskeres færden, holdninger og samlet al demografisk data. Det giver alle NGO’er mulighed for at ramme de rigtige, med den rigtige kommunikation og på de rigtige platforme.

Vores atlas er bygget op om CEM Intelligence, der indebærer en døgnåben IT-platform (Catglobe). Vi viser dig alle danskerne, der støtter og ikke støtter NGO’erne og giver dig svar på, hvorfor situationen er, som den er. Få øjeblikkelig adgang til Catglobe ved at kontakte direktør Christian Stjer – [email protected] – eller ring til +45 7020 2324.

Kontakt os nu
70 20 23 24 • [email protected]

Læs mere om metoden

Om NGO & organisation

Hver uge fortæller danskerne om deres syn på hjælpe- og interesseorganisationer og deres vurdering af dem.

Danskerne agerer med en lang række organisationer, som beskæftiger sig med alt lige fra politik, beskæftigelse, sundhed, menneskerettigheder til bistandshjælp.

Det fortæller danskerne om organisationerne:

  • Kendskab til hvad de enkelte organisationer står for, hvad de laver og deres relevans.
  • Vurdering af organisationernes virke og resultater.
  • Oplevelser med de enkelte organisationer og vurderingen heraf.
  • I hvilken grad man vil bakke op om de enkelte organisationer i fremtiden.

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Mere information? Kontakt gerne:

Nanna Gabrielsen
Nanna Gabrielsen
Chefkonsulent
[email protected]
Tlf: +45 27 21 08 06
Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
Tlf: +45 26 83 82 82

© Copyright - Voxmeter