Danskerne vil bruge penge på boligen og rejser i 2026

Ny undersøgelse fra Voxmeter udført for gulvproducenten Timberman viser, at danskerne prioriterer boligforbedringer og rejser langt over bil og forbrugsgoder i 2026.

Hvad drømmer du om, hvis du fik 25.000 kroner dumpende ind på bankkontoen i 2026?

Det spørgsmål har Voxmeter stillet til lidt over 3.000 danske boligejere på vegne af gulvvirksomheden Timberman. Overordnet set er danskerne mest interesserede i at spendere på boligforbedringer og rejser.

32,4 procent af danskerne ville bruge de ekstra penge på en rejse, mens 29,3 procent ville lave forbedringer ved boligen.

– Det er ret markant, at det er netop de to forbrugsformer, der trækker i danskerne. Den næste i rækken er at købe en bil, men det er der kun 3,5 procent af danskerne, der ville bruge penge på, forklarer Mogens Fisker, der er CEO hos Timberman.

– Som aktør i byggebranchen er det positivt, at så mange vil bruge ekstra penge i boligen. Vi fornemmer også, at danskerne er blevet mere interesseret i at investere i deres boliger det seneste år. Vi ved, at investeringer i vores bolig giver en langsigtet værdi, men også glæde i hverdagen. Når renterne er faldet tilbage og friværdierne stiger, er der flere boligejere, der tør investere, fortsætter han.

Hvis man kigger dybere ned i tallene, viser det sig, at kvinder har mere appetit på boligforbedringer end mændene.

31,3 procent af de kvindelige respondenter har svaret, at de ville bruge de 25.000 kroner på boligforbedringer. For mændene er det kun 27,3 procent.

Boligen er investering og hverdag … Tallene understreger også, at boligen fylder meget i danskernes drømme.

Ifølge Voxmeter-undersøgelsen har seks ud 10 gennemført mindst ét boligprojekt det seneste år – fra malearbejde til større renoveringer – mens en ud af fem drømmer om at male, og 12,9 og 12,3 procent drømmer om henholdsvis nyt badeværelse eller køkken det kommende år.

Samtidig er økonomien en afgørende barriere. 41,8 procent af dem, der drømmer om boligprojekter, holder sig tilbage på grund af manglende økonomi. Og cirka hver sjette boligejer har allerede udskudt eller aflyst renoveringsplaner som følge af den samfundsøkonomiske situation.

– Det kan være med til at forklare, hvorfor næsten hver tredje dansker ville bruge en uventet økonomisk håndsrækning på netop boligen. Der ligger projekter og drømme klar. Nogle steder mangler de finansiering, men vi er egentlig rimelig fortrøstningsfulde med, at danskerne ikke skal have en uventet lottogevinst på 25.000 for at gå i gang her i 2026, afslutter Mogens Fisker.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt fredag den 10. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget for Timberman.

Artiklen er desuden delt af følgende medier:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.