Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Danskerne har allerede tilpasset sig de høje fødevarepriser og ændret deres indkøbsvaner, vurderer økonom.
Badeferie, Novo-aktier eller hakket oksekød?
Torsdag stemmes fødevarechecken endeligt igennem. Mere end to millioner danskere kan dermed se frem til ekstra penge på kontoen.
Men det er ikke alle, der har tænkt sig at bruge pengene på det, de er tiltænkt.
– Jeg tror, at den kommer til at betale lidt af vores sommerferie, siger en af modtagerne af checken, Summer Georgalas, til TV 2.
Og hun er langt fra alene, viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Danica Pension.
Næsten halvdelen af de adspurgte danskere forventer at bruge checken på andet end mad.
Samtidig vil over en tredjedel sætte pengene i opsparing eller aktier, mens over 17 procent forestiller sig at bruge dem på fornøjelser eller diverse.
I undersøgelsen har deltagerne haft mulighed for at angive flere svar.
Ifølge Ida Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea, giver det god mening, at pengene ikke udelukkende havner i indkøbskurven.
– Vi kan generelt se, at når forbrugerne får penge ud af det blå, så går de ofte til andet, end det de er tiltænkt til, siger hun.
Men for nogle danskere lander pengene et tørt sted.
– For familier med en stram økonomi og mange munde at mætte kan det være svært at få det hele til at gå op. Her vil checken være en kærkommen håndsrækning, siger forbrugerøkonomen.
Selv blandt husstande med de laveste indkomster er det ikke alle, der planlægger at bruge pengene i supermarkedet.
Blandt husstande med en årlig indkomst under 400.000 kroner vil næsten to ud af tre bruge pengene på fødevarer.
Godt hver femte i samme gruppe planlægger at sætte beløbet ind på en opsparing.
Arbejdsløse, studerende og pensionister, som er modtagere af checken, er samtidig blandt de grupper, hvor flest forventer at bruge pengene på mad.
Når en stor andel planlægger at bruge pengene på andet end mad, hænger det sammen med, at danskerne gennem de seneste år har tilpasset deres forbrug til højere fødevarepriser.
Det vurderer cheføkonom i Danica Pension, Mads Moberg Reumert.
– Mange har allerede fundet den billigere kaffe og kigget deres indkøb igennem i sømmene for at finde alternativer, siger han.
For Louise Gjelstrup, der er studerende og modtager af fødevarechecken, betyder de ekstra penge dog, at hun kan skrue lidt op for kvaliteten i hverdagen.
Beløbet skal indgå i hendes daglige budget, men hun vil klart prioritere at bruge pengene på indkøb, når hun modtager tilskuddet.
– Næste gang jeg køber økologisk i supermarkedet, vil jeg gå efter noget danskproduceret og tænke, at det er min fødevarecheck, der går til det, siger hun.
Tallene viser også, at over en tredjedel planlægger at sætte pengene ind på opsparing eller investere dem.
Ifølge cheføkonom Mads Moberg Reumert vidner det om, at danskerne stadig er forsigtige med deres penge.
– Vi ser et stort fokus på at øge opsparingen i banken. Mange vil gerne have stabilitet og polstre deres økonomiske sikkerhed – blandt andet på grund af den geopolitiske situation, siger han.
Den prioritering genkender Summer Georgalas, der er modtager af checken.
For hende bliver pengene blandt andet et tilskud til sommerferien.
– Jeg tror også, at der skal noget ind på vores datters børneopsparing. Men jeg synes ærlig talt, at det er totalt tosset, at vi får den, siger hun.
Og det er heller ikke fordi, den danske økonomi akut står og mangler en check, vurderer professor i nationaløkonomi Michael Svarer.
Han peger blandt andet på den høje beskæftigelse, stigende lønninger, lave inflation og en generelt styrket købekraft.
– Set fra samfundsøkonomiens side er der overhovedet ikke brug for denne her indsprøjtning, og vi skal passe på, at der ikke kommer for meget damp på kedlerne, siger han.
Samtidig understreger han, at effekten af selve fødevarechecken er begrænset.
– Effekten på den danske økonomi er relativt lille. Det er ikke et særligt stort beløb i forhold til økonomiens størrelse, og det er ikke den alene, der kommer til at vælte eller overophede økonomien, siger Michael Svarer.
Til gengæld peger han på, at den samlede række af økonomiske tiltag den seneste tid kan få større betydning.
Der er allerede flere initiativer, som i 2026 kommer til at øge danskernes rådighedsbeløb.
Det er blandt andet skattelettelser og lavere afgifter på el, sukker og kaffe.
Alligevel føler mange danskere sig fortsat økonomisk pressede, og de høje fødevarepriser kan have spillet en væsentlig rolle, vurderer professor i nationaløkonomi Michael Svarer.
– Vi kan se, at danskerne er mere bekymrede for økonomien, end udviklingen egentlig tilsiger. Når man møder højere priser i supermarkedet flere gange om ugen, kan det give indtryk af, at det går dårligere, end det faktisk gør, siger han.
I en tid, hvor økonomien fylder mere i bevidstheden hos mange, kan fødevarechecken ifølge privatøkonom Ida Moesby være en anledning til se nærmere på sit forbrug.
– Når der kommer ekstra penge i budgettet, er det værd at stoppe op. Man skal ikke se det som gratis penge og bare bruge dem på det første og det bedste, siger hun.
I stedet anbefaler hun at tage et grundigt kig på husholdningens madbudget.
– Det kan være en god anledning til at overveje, hvor pengene gør mest gavn. Lad være med at bruge det hele den første måned på takeaway, siger hun.
Fødevarechecken skal torsdag til afstemning i Folketingssalen. Med ændringsforslaget lægges der op til, at også lærlinge på erhvervsuddannelser kan modtage checken.
Efter planen vil folkepensionister, studerende og personer på overførselsindkomst modtage deres check i maj, mens børnefamilierne får den i juni.
»Det er nogle store og tunge emner, som er svære at forsimple i en grad, hvor det giver mening for et 9-årigt barn.«
For de fleste voksne er denne urolige tid i verden næsten for overvældende at forholde sig til dagligt. Hvordan må det så være for en lille dreng på ni år?
Det er nærmest umuligt at skærme børn i dag fra alt det, der foregår omkring os – krig i Europa, krig i Mellemøsten og en amerikansk præsident, der vil overtage Grønland.
Selvom det ikke burde være noget, der optager børn, erfarer Stine Mathiasen, der er mor til ni-årige Eddie, at det gør det alligevel.
På vej hjem fra fodboldtræning
For et par dage siden hentede Stine sin søn fra træning, præcis som hun plejer.
De har omkring 10 minutters gang hjem, og der plejer Eddie, der både er nysgerrig og videbegærlig, at stille en masse spørgsmål. Men nogle spørgsmål er nemmere end andre at besvare.
»Der var en fra A-holdet, der sagde, at Trump vil angribe Grønland,« sagde Eddie til sin mor.
Derefter væltede opfølgende spørgsmål ud af den ni-årige dreng.
Dækker over bekymring
Selvom Eddie er en nysgerrig fyr, så bunder disse spørgsmål primært i bekymring, forklarer hans mor.
»Det er nogle store og tunge emner, som er svære at forsimple i en grad, hvor det giver mening for et ni-årigt barn.«
»Da krigen brød ud i Ukraine, var det jo pludselig tæt på, og der er startet ukrainske børn i hans klasse – så krig er han helt klart bange for,« siger Stine.
Spørgsmålene fra Eddie på hjemvejen fra fodboldtræning er ikke et enkeltstående tilfælde. Det sker efterhånden et par gange i ugen, at et bekymrende spørgsmål titter frem.
For børn i den alder er svære at skærme i dag for verdens uroligheder.
Hjemme hos Stine er de opmærksomme på at skrue ned for radioen i bilen, når nyhederne kommer og TV 2 News kører aldrig i baggrunden, når Eddie er der.
En undersøgelse fra Røde Kors og Voxmeter viser, at 38 procent af forældre oplever, at deres børn bekymrer sig om krig, trusler om krig og klimaforandringer.
Hvad er din instinktive reaktion, da I går hjem, og han stiller de spørgsmål?
»Jeg får instinktivt lyst til at forsikre ham om, at alt er godt, at intet farligt sker. Jeg vil jo gerne beskytte ham – også imod de bange tanker, han kan have. Men jeg er bevidst om, at jeg ikke må lyve direkte, og jeg ved jo ikke, om der kommer krig.«
Psykolog i Red Barnet Pernille Spitz anbefaler heller ikke, at man lyver for sit barn, for hvis dit barn opdager, at du ikke har været ærlig, kan det miste tilliden til dig.
Hvis et barn har tanker om fx voldsomme nyheder, krisesituationer eller anden uro i verden, kan det være trygt og lettende, at en voksen giver sig tid til at tale om det.
Det kan være hjælpsomt i situationen, men det giver også barnet en god erfaring med, at man sammen kan håndtere følelser som frygt og bekymring. For nogle vil det hjælpe at tale om det, for andre er det nok at være tæt på en rolig voksen, der ved, hvordan man har det.
Det er ikke alle børn, der har brug for en masse ord. Ro og tryghed kan også findes ved at lave noget rart sammen, få et kram eller gå en tur.
Alligevel kan det være svært at finde en balance i at være ærlig uden at fortælle for meget, der skaber bekymring.
»Før det første sikrer jeg mig, hvad det er, han ved og har hørt, og så prøver jeg at nuancere det billede.«
For eksempel fortalte Stine, at det var rigtigt, at Trump har nævnt de 20 dage, men at han ikke har sagt noget om at gå i krig. Han har givet udtryk for, at han vil tale om emnet om 20 dage.
Heldigvis er Stines søn god til at spørge og dele sine tanker, for hvis børn går rundt og holder det inde, kan det føre til alvorlige konsekvenser. Det har Woman tidligere skrevet i forbindelse med psykolog i Red Barnet Pernille Spitz’ udtalelse.
»Hvis børn går rundt og er bekymrede for store ting i verden, og ikke får brudt dem ned, kan det give tankemylder, søvnbesvær, ondt i maven og en følelse af magtesløshed. I værste tilfælde kan det føre til angst og social isolation.«
»Derfor skal vi gøre meget mere for at styrke kommunikationen til børn og sikre, at de ikke bliver handlingslammede og afmægtige,« siger psykolog Pernille Spitz.
Denne artikel er originalt bragt af TV2, fredag den 26. februar 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget Voxmeter for Danica Pension.
Artiklen er desuden delt – og undersøgelsen refereret – af følgende medier:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter