Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Fredag falder 1. maj sammen med den nu fjernede helligdag, som SVM-regeringen og De Radikale afskaffede.
Fire ud af ti danskere vil have, at den kommende regering skal genindføre store bededag som helligdag.
Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.
40 procent af de 1007 adspurgte personer i alderen 18 år eller derover erklærer sig ‘meget enig’ eller ‘enig’ i udsagnet om, at ‘en ny regering bør genindføre store bededag’.
25,5 procent er ‘meget uenig’ eller ‘uenig’ i, at den kommende regering bør genindføre store bededag.
Målingen er lavet i perioden fra 23. april til og med 27. april, og det er sket som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse.
Fredag er det store bededag, som i år falder sammen med 1. maj, arbejdernes internationale kampdag.
SVM-regeringen vedtog sammen med De Radikale i februar 2023 at afskaffe store bededag som helligdag med virkning fra 1. januar 2024.
Hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne var ellers gået til folketingsvalg i november 2022 på at afskaffe en helligdag. Men det besluttede partierne sig for at gøre, da de forhandlede et regeringsgrundlag på plads.
Beslutningen blev dengang begrundet med, at Rusland i februar 2022 havde invaderet Ukraine, så der var krig på det europæiske kontinent. Derfor skulle de danske udgifter til forsvar og sikkerhed forøges markant.
– Vi foreslår at afskaffe en helligdag, og det bliver givetvis store bededag, sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i december 2022 præsenterede SVM-regeringen på Marienborg.
– Jeg synes personligt, det er relativt billigt sluppet som et land med krig på eget kontinent, at vi kan gøre mere af det, vi skal, i vores forsvarsalliance og for danskernes sikkerhed ved at afskaffe en helligdag. Så det gør vi med meget rank ryg og med meget åbne øjne, sagde hun.
Afskaffelsen skulle sikre et arbejdsudbud på 8500 personer og samtidig årligt give over tre milliarder kroner mere i statskassen.
Vælgerne kvitterede for statsministerens vurdering ved at tildele regeringen et blåt øje.
I løbet af et par måneder var SVM-regeringen, der samlet havde fået lidt over 50 procent af stemmerne ved valget, dalet i popularitet til omkring 40 procent i Voxmeters målinger.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) lavede en underskriftsindsamling med titlen ‘Bevar store bededag’, som fik omkring 470.000 underskrifter, og i februar 2023 samledes omkring 50.000 mennesker til en demonstration ved Christiansborg for at protestere mod afskaffelsen af helligdagen.
Siden har flere partier ønsket, at store bededag skal vende tilbage som helligdag.
Så sent som i februar krævede SF, at bededagen skulle tilbage som helligdag som ‘noget af det første, en kommende rød regering skal gøre efter et valg’.
Folketingsvalget 24. marts gav dog ikke et rødt flertal, og SF er lige nu med i forhandlinger om at danne en centrum-venstre-regering.
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, fredag den 1. maj 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Ritzau.
Artiklen er desuden delt af følgende medier:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter