Voxmeter ønsker alle en god jul

Tusind tak for alt godt i 2024!
Vi er stolte og taknemmelige over den tillid, vi er blevet vist som demokratiets repræsentant i arbejdet med at videreformidle den danske befolknings holdninger, efterspørgsler, evalueringer og fremtidsplaner.
Sammen giver vi mere end 1 mio. kr. til hjælpeorganisationer
Tak fordi du – sammen med vores kunder, respondenter og panelmedlemmer – igen i år støtter hjælpeorganisationer med en værdi, der svarer til mere end 1 million kroner. Således har vi i år ydet hjælp til:
- CARE Danmark
- Danske Hospitalsklovne
- Julemærkefonden
- Kræftens Bekæmpelse
- Læger Uden Grænser
- Mødrehjælpen
- Røde Kors
- Sex & Samfund
- WWF
Vores unges fremtid bygger på demokrati
I vores del af verden tager vi ytringsfriheden for givet. Vores demokrati udfordres dog af stigende uro, fake news og SoMe-trolde. I 2025 øger Voxmeter vores ydmyge bidrag til at modvirke denne udvikling ved at intensivere vores oplysningsprogram målrettet unge. I 2024 havde vi igen fornøjelsen af at have besøg af hundredvis af gymnasieklasser fra hele landet. Fremover holder vi endnu flere gratis og interaktive foredrag om demokrati og meningsmålinger – herunder spørgsmålsformulering, stikprøveudvælgelse, statistik og repræsentativitet.
Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med dig og alle jer!
Fra alle os hos Voxmeter:
Glædelig jul og godt nytår!