Danmark har brugt 80 milliarder kroner på støtte til Ukraine. Hver fjerde vil fremover give støtten som lån.
Det er tirsdag fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine fuldtonet, og der er fortsat stor opbakning til, at Danmark støtter Ukraine med penge.
Knap halvdelen af de adspurgte mener i en ny måling, at Danmark skal fortsætte støtten, mens over hver fjerde vil give den som lån fremover.
I målingen, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, siger 49,8 procent, at Danmark skal fortsætte støtten, mens 26,1 procent mener, at støtten i stedet skal gives som lån.
Det er nyt, at en andel vil give det som lån, fordi det ikke har optrådt som svarmulighed tidligere, men det vidner om en vis skepsis, selv om den danske opbakning fortsat er høj.
Det mener professor og valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager.
– Det er svært at sammenligne, men der er en vis skepsis, og det har vi hørt forskellige steder i debatten som Dansk Folkeparti og bryggeren Arne Juhl, der ikke synes, at vi skal bruge så mange penge på Ukraine.
Valgforskeren refererer med Arne Juhl til den Arne, som har lagt navn til udtrykket ‘Arne-pension’.
– Det illustrerer, at fuld tilslutning til Ukraine er der ikke, men på den anden side er der støtte til at give det som lån, og det er også en form for støtte, siger han.
Siden invasionen har Danmark i runde tal støttet Ukraine med over 71 milliarder kroner i militær støtte og over syv milliarder kroner i civil støtte ifølge tal fra Udenrigsministeriet.
Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at støtten til Ukraine skete i form af et lån, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har lodret afvist det på regeringens vegne.
Argumentet er, at det er et forkert signal på et tidspunkt, hvor Ukraine er under stort pres, fordi landet står til at løbe tør for penge.
Men målingen sender et vist signal ifølge professoren.
– De står ikke alene med synspunktet, der kan være vælgere i det. Det er flere end hver fjerde, som vil give støtten som et lån, siger Rune Stubager.
Støtten til Ukraine ligger dog fortsat højt i Danmark.
– Jeg synes ikke, man kan tale om krigstræthed i Danmark, når man ser, hvordan tilværelsen er for ukrainerne i Ukraine. Men der er et segment af vælgerne, som synes, at de penge kunne bruges bedre i Danmark, siger han.
På EU-plan arbejdede regeringen for, at man kunne bruge indefrosne russiske midler i erstatningslån til Ukraine. Men det lykkedes ikke at blive enige på et topmøde i EU i december.
»Det er nogle store og tunge emner, som er svære at forsimple i en grad, hvor det giver mening for et 9-årigt barn.«
For de fleste voksne er denne urolige tid i verden næsten for overvældende at forholde sig til dagligt. Hvordan må det så være for en lille dreng på ni år?
Det er nærmest umuligt at skærme børn i dag fra alt det, der foregår omkring os – krig i Europa, krig i Mellemøsten og en amerikansk præsident, der vil overtage Grønland.
Selvom det ikke burde være noget, der optager børn, erfarer Stine Mathiasen, der er mor til ni-årige Eddie, at det gør det alligevel.
På vej hjem fra fodboldtræning
For et par dage siden hentede Stine sin søn fra træning, præcis som hun plejer.
De har omkring 10 minutters gang hjem, og der plejer Eddie, der både er nysgerrig og videbegærlig, at stille en masse spørgsmål. Men nogle spørgsmål er nemmere end andre at besvare.
»Der var en fra A-holdet, der sagde, at Trump vil angribe Grønland,« sagde Eddie til sin mor.
Derefter væltede opfølgende spørgsmål ud af den ni-årige dreng.
Dækker over bekymring
Selvom Eddie er en nysgerrig fyr, så bunder disse spørgsmål primært i bekymring, forklarer hans mor.
»Det er nogle store og tunge emner, som er svære at forsimple i en grad, hvor det giver mening for et ni-årigt barn.«
»Da krigen brød ud i Ukraine, var det jo pludselig tæt på, og der er startet ukrainske børn i hans klasse – så krig er han helt klart bange for,« siger Stine.
Spørgsmålene fra Eddie på hjemvejen fra fodboldtræning er ikke et enkeltstående tilfælde. Det sker efterhånden et par gange i ugen, at et bekymrende spørgsmål titter frem.
For børn i den alder er svære at skærme i dag for verdens uroligheder.
Hjemme hos Stine er de opmærksomme på at skrue ned for radioen i bilen, når nyhederne kommer og TV 2 News kører aldrig i baggrunden, når Eddie er der.
En undersøgelse fra Røde Kors og Voxmeter viser, at 38 procent af forældre oplever, at deres børn bekymrer sig om krig, trusler om krig og klimaforandringer.
Hvad er din instinktive reaktion, da I går hjem, og han stiller de spørgsmål?
»Jeg får instinktivt lyst til at forsikre ham om, at alt er godt, at intet farligt sker. Jeg vil jo gerne beskytte ham – også imod de bange tanker, han kan have. Men jeg er bevidst om, at jeg ikke må lyve direkte, og jeg ved jo ikke, om der kommer krig.«
Psykolog i Red Barnet Pernille Spitz anbefaler heller ikke, at man lyver for sit barn, for hvis dit barn opdager, at du ikke har været ærlig, kan det miste tilliden til dig.
Hvis et barn har tanker om fx voldsomme nyheder, krisesituationer eller anden uro i verden, kan det være trygt og lettende, at en voksen giver sig tid til at tale om det.
Det kan være hjælpsomt i situationen, men det giver også barnet en god erfaring med, at man sammen kan håndtere følelser som frygt og bekymring. For nogle vil det hjælpe at tale om det, for andre er det nok at være tæt på en rolig voksen, der ved, hvordan man har det.
Det er ikke alle børn, der har brug for en masse ord. Ro og tryghed kan også findes ved at lave noget rart sammen, få et kram eller gå en tur.
Alligevel kan det være svært at finde en balance i at være ærlig uden at fortælle for meget, der skaber bekymring.
»Før det første sikrer jeg mig, hvad det er, han ved og har hørt, og så prøver jeg at nuancere det billede.«
For eksempel fortalte Stine, at det var rigtigt, at Trump har nævnt de 20 dage, men at han ikke har sagt noget om at gå i krig. Han har givet udtryk for, at han vil tale om emnet om 20 dage.
Heldigvis er Stines søn god til at spørge og dele sine tanker, for hvis børn går rundt og holder det inde, kan det føre til alvorlige konsekvenser. Det har Woman tidligere skrevet i forbindelse med psykolog i Red Barnet Pernille Spitz’ udtalelse.
»Hvis børn går rundt og er bekymrede for store ting i verden, og ikke får brudt dem ned, kan det give tankemylder, søvnbesvær, ondt i maven og en følelse af magtesløshed. I værste tilfælde kan det føre til angst og social isolation.«
»Derfor skal vi gøre meget mere for at styrke kommunikationen til børn og sikre, at de ikke bliver handlingslammede og afmægtige,« siger psykolog Pernille Spitz.
Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, tirsdag den 23. februar 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget Voxmeter.
Artiklen er desuden delt af følgende medier:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter
