Fokusgruppe og dybdeinterview er karakteriseret ved en åben og delvis ustruktureret interviewproces, hvor man går i dybden med afdækning og forståelse. Formålet er at forklare og forstå.
Den kvalitative metode anvendes, når man ønsker en dybdegående og eksplorativ analyse af for eksempel holdninger, adfærd og præferencer. Man kommer bag om facaden og de rationelle argumenter og finder frem til de dybere behov og præferencer.
Et kvalitativt studie kan derfor sige meget om de funktionelle og emotionelle drivere og barrierer, der eksisterer i forhold til en given problemstilling.
Da man gennemfører et begrænset antal dybdeinterview eller fokusgrupper, fortæller en kvalitativ undersøgelse udelukkende noget om hvad og hvorfor, men giver ikke nødvendigvis svar på hvem og hvor mange. Derfor gennemføres dybdeinterview og fokusgrupper ofte i sammenhæng med en kvantitativ analyse, der giver viden om, hvor udbredt en given holdning er i målgruppen.
Den altovervejende fordel ved fokusgrupper er interaktionen mellem deltagerne.
Fokusgruppen er derfor ideel, når du ønsker at undersøge, hvordan gruppedynamikker spiller ind på holdninger og adfærd, eller når du ønsker at udforske et nyt emne, hvor du har begrænset viden om de holdninger, der kan være på spil.
Her kan erfaringsudvekslingen og de forskellige holdninger blandt deltagerne resultere i, at der kommer nye indsigter frem. Fokusgrupper er derfor oplagte, når der skal udvikles nye idéer eller løsninger.
Dybdeinterview er derimod mere velegnede, når man ønsker at afdække individuelle erfaringer, oplevelser og holdninger. Da der i højere grad eksisterer et fortroligt rum, når man gennemfører dybdeinterview, er de mere hensigtsmæssige, når emnet er af mere privat eller følsom karakter. Ligeledes er dybdeinterview oftest det rette valg, når der er tale om en mere konkret problemstilling.
Det er dog ikke altid entydigt, om man bør vælge fokusgrupper eller dybdeinterview. Her er det ofte praktiske hensyn, der kommer til at afgøre valget. Hvor dybdeinterview kan være mere fleksibelt for deltageren, er det i sidste ende mere tidskrævende for intervieweren/moderatoren, der skal gennemføre studiet. Fysiske fokusgrupper har desuden den begrænsning, at det kræver et stort antal grupper at komme rundt i hele landet.
En årsag til at vælge fokusgrupper kan være, at det giver bedre muligheder for, at man som observatør kan overvære seancen. Det kan give overraskende nye indsigter, når man som observatør sidder i et tilstødende lokale og betragter fokusgruppen. Fordelen ved at være til stede, når fokusgruppen afvikles er, at man kan være i dialog med moderator og dermed have muligheden for at bidrage med supplerende spørgsmål eller vinkler, der ønskes afdækket.
Fokusgruppe og dybdeinterview gennemføres ofte i sammenhæng med en kvantitativ analyse – typisk telefon– eller webinterview.
Om de kvalitative interview skal gennemføres før eller efter den kvantitative fase, afhænger af, hvad formålet er.
Sat på spidsen, gennemføres de kvalitative interview først, hvis man ønsker at vide, hvad man skal spørge om og efter, hvis man skal have svar på, hvorfor respondenterne har svaret, som de har gjort.
Når et studie indledes med fokusgrupper og dybdeinterview er formålet ofte at afdække, hvad der er på spil for målgruppen. Hvad lægger de vægt på og hvad har betydning for dem?
Dette er nyttigt, når man træder ud i ukendt land og står overfor en ny problemstilling. Indsigterne vil her skabe grundlag for det kvantitative spørgeskema.
Når fokusgrupper og dybdeinterview gennemføres efter en kvantitativ undersøgelse, er det som oftest fordi man ønsker at udforske, hvad der ligger bag tallene. Den kvantitative undersøgelse har givet svar på hvem og hvor mange, der har en given adfærd eller holdning, men kun i begrænset omfang hvorfor.
Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål
Borgergade 6, 4. sal
1300 København K
CVR/VAT: 34217432