Fra data og AI til stærkere indsigter om mennesker

Panel Intelligence Manager (Dataingeniør)

Hos Voxmeter arbejder vi hver dag med at omsætte avanceret statistik, AI og dataanalyse til brugbare indsigter. Nu søger vi en skarp analytiker, der vil være med til at optimere og videreudvikle et af Danmarks stærkeste analysepaneler.

Har du stærke kompetencer inden for dataanalyse, statistik og modellering? Motiveres du af at omsætte komplekse datasæt til præcise og anvendelige indsigter? Og interesserer du dig samtidig for mennesker, adfærd og motivation? Så er stillingen som Panel Intelligence Manager hos Voxmeter måske noget for dig.

Om Voxmeter

Gennem mere end 10 års tæt samarbejde med nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer har vi udviklet et nyt og unikt koncept, som vi netop har lanceret i sin endelige version.

Kernen er vores IT-platform CEM Intelligence; et avanceret system, der omsætter komplekse datasæt til klar, handlingsorienteret indsigt. Løsningen leveres til en bred vifte af kunder – fra banker, musikselskaber og NGO’er til udenlandske analyseinstitutter.

Med nye investorer i ryggen står vi på tærsklen til en spændende vækstrejse i både Europa og USA. Derfor søger vi nu en analytisk stærk profil, der vil være med til at optimere vores panel, udvikle nye AI-baserede løsninger og bidrage til den fortsatte udvikling af vores platform.

Dine opgaver

  • Analysere og modellere små og store, forskelligartede datasæt.
  • Udvikle og automatisere statistiske processer og beregninger.
  • Optimere og videreudvikle Voxmeters panel ved hjælp af data, modeller og AI.
  • Identificere mønstre i respondentadfærd og omsætte dem til konkrete forbedringer.
  • Designe, teste og dokumentere datamodeller til brug i rapportering og dashboards.
  • Bidrage til videreudviklingen af CEM Intelligence-platformen med fokus på datakvalitet, validitet og repræsentativitet.
  • Samarbejde med vores IT-team om dataflows, algoritmer og optimering af beregningsrutiner.
  • Inddrage AI- og Machine Learning-metoder som en naturlig del af arbejdet, hvor det giver faglig og praktisk værdi.

Hvem er du?

Vi søger dig, der har:

  • Stærke kompetencer inden for statistik, sandsynlighedsregning og matematisk modellering.
  • Erfaring med analyse og behandling af store datasæt.
  • Flair for programmering på højt niveau (fx Python, R eller SQL).
  • Sans for præcision, dokumentation og kvalitet i databehandling.
  • Evnen til både at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med forskellige teams.
  • Gode formidlingsevner og evnen til at omsætte komplekse analyser til konkrete anbefalinger.
  • Interesse for menneskelig adfærd, motivation og forskelligheden i befolkningen.
  •  

Det er en fordel, hvis du også har:

  • Kendskab til Machine Learning og AI-værktøjer.
  • Erfaring med spørgeskemadata og vægtning af datasæt.
  • Arbejdet med visualisering i Power BI, Tableau eller lignende.
  • Evnen til at bevare overblikket, når flere projekter kører samtidig.

Vi tilbyder

  • En central rolle i videreudviklingen af vores førende analyseplatform.
  • Arbejde med komplekse, samfundsrelevante data og virkelige beslutningsgrundlag.
  • Mulighed for at gøre en reel forskel ved at styrke demokratiet og bryde ekkokamre.
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, faglig nysgerrighed og højt til loftet.
  • Fleksible arbejdsvilkår og en kultur, hvor både faglighed og humor trives.
    •  

Praktiske oplysninger

Opstart: Hurtigst muligt. Senest 1. oktober

Spørgsmål: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores adm. direktør, Christian Stjer, på [email protected].

Vi vurderer ansøgningerne løbende og bestræber os på at give dig svar så hurtigt som muligt.

Er det dig, vi leder efter? Ansøg ved at klikke på knappen herunder. 

Bemærk: Stillingen er registreret som Dataingeniør i vores ansøgnings- og testforløb.

Voxmeter A/S blev grundlagt i 1997 og er en uafhængig, danskejet virksomhed. Voxmeter har hovedkontor i København og har haft programmeringsafdeling i Vietnam siden 2003. Vi beskæftiger ca. 30 ansatte samt 150 interviewere. Derudover har vi tætte samarbejdspartnere, både i Danmark og udlandet. I 2022, donerede Voxmeter 1.3 mio. kr. til et bredt udvalg af hjælpeorganisationer i Danmark.

© Copyright - Voxmeter