Vil du være med til at løfte Voxmeters marketingindsats og sætte dit præg på vores visuelle udtryk?
Voxmeter søger en engageret og kreativ kommunikations- og marketingmedarbejder på fuld tid. Stillingen er central i arbejdet med at udvikle og drive Voxmeters marketing- og kommunikationsaktiviteter, og du kommer til at arbejde som en essentiel del i Voxmeters nye MarComm-afdeling.
Vi søger dig, der kan komme ind og være en styrke for vores marketing- og kommunikationsansvarlige – og som kan holde gang i vores nuværende aktiviteter – og forhåbentlig også komme med nye initiativer og idéer. Du vil modtage sparring og hjælp, men der vil også være rig mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ansvar og løse opgaver.
Du bliver en nøgleperson i både vores daglige drift og udviklingen af nye initiativer, hvor din evne til at omsætte idéer til professionelt og visuelt stærkt content bliver afgørende.
Udvikle visuelt indhold til nyhedsbreve, artikler, cases og kampagnemateriale.
Sikre en professionel visuel linje på vores sociale kanaler (planlægning, opslag, korte videoer/billeder).
Udarbejde grafisk materiale til præsentationer, annoncer og salgsunderstøttende content.
Opdatere og vedligeholde hjemmesiden i WordPress (nyheder, landingssider, rettelser).
Opsætte og drifte digitale kampagner/annoncer (Meta, LinkedIn, evt. TikTok).
Udsende nyhedsbreve i ActiveCampaign og arbejde med segmentering og lister.
Lave rapporter på performance (fx SoMe, nyhedsbreve, kampagner).
Du har skarpe grafiske kompetencer og erfaring med værktøjer som Adobe Creative Suite og/eller Canva – gerne også videoredigering.
Du skriver klart og fejlfrit på dansk og forstår at tilpasse tonen til forskellige formater og målgrupper.
Du følger med i samfund, erhvervsliv og digitale trends – og brænder for at formidle komplekst stof visuelt og tilgængeligt.
Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og kan drive opgaver fra idé til færdigt produkt.
Du har gerne erfaring med nogle af disse værktøjer (ikke et krav, men en fordel):
Meta Ads Manager, LinkedIn Campaign Manager, TikTok Ads Manager
ActiveCampaign eller lignende e-mail/marketing automation
WordPress
En central rolle i marketingteamet, hvor du får ansvar, frihed og sparring.
Mulighed for at præge og udvikle Voxmeters visuelle identitet og kommunikation.
En arbejdsplads med høj faglighed, gode kolleger og en kultur, der kombinerer seriøsitet med humor.
Fleksibilitet og gode rammer for faglig og personlig udvikling.
Fast løn efter kvalifikationer.
Voxmeter har dybe rødder i analysebranchen og har i mere end 20 år effektiviseret interview- og analysearbejdet, som vi i dag samler i vores digitale platform CEM Intelligence. Platformen står nu foran en større lancering efter et intensivt design- og UX-arbejde.
Vi samarbejder med både private og offentlige kunder – lige fra Jyske Bank og Live Nation til Mødrehjælpen. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside eller følge vores undersøgelser på vores nyhedsside.
Hos Voxmeter bliver du en del af en kultur med skarpe kolleger fra mange forskellige fagligheder. Vi er ambitiøse og stolte af vores faglighed – men vi husker også at have det sjovt med sociale arrangementer.
Opstart: Hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, da vi gerne vil i gang med det samme.
Spørgsmål: Skulle du have nogle spørgsmål, kan de stilles til vores marketingsansvarlige, Joakim Seidler, på [email protected]
Er det dig, vi leder efter? Ansøg ved at klikke på knappen herunder.
Voxmeter A/S blev grundlagt i 1997 og er en uafhængig, danskejet virksomhed. Voxmeter har hovedkontor i København og har haft programmeringsafdeling i Vietnam siden 2003. Vi beskæftiger ca. 30 ansatte samt 150 interviewere. Derudover har vi tætte samarbejdspartnere, både i Danmark og udlandet. I 2022, donerede Voxmeter 1.3 mio. kr. til et bredt udvalg af hjælpeorganisationer i Danmark.
Borgergade 6, 4. sal
1300 København K
CVR/VAT: 34217432
� Copyright - Voxmeter