Er du Voxmeters nye afdelingschef for interviewafdelingen?

Vi søger vi en erfaren afdelingschef til at stå i spidsen for Danmarks dygtigste og mest effektive intervieworganisation; Den rette chef til at opretholde driften på tværs af vores webpanel, telefoninterview, face-to-face (hall tests), rekruttering til fokusgrupper og dybdeinterview.

Voxmeter befinder sig i en rivende positiv udvikling. Din forgænger, som nu skal fokusere på andre centrale opgaver i organisationen, vil løbende hjælpe dig – og det samme vil ledelsen.

Du skal således ikke opbygge nye systemer eller processer, men sikre at de eksisterende kører endnu mere stabilt og effektivt samtidig med, at mandskabet motiveres, så både effektivitet og datakvalitet løftes yderligere.

Arbejdets indhold

Ledelse & organisation

  • Ledelsesansvar for interviewere og supervisorer
  • Planlægning, bemanding og kapacitetsstyring
  • Trivsel, motivation og løbende opfølgning
  • Budgetansvar

 

Rekruttering & udvikling

  • Ansættelse af interviewere og supervisorer
  • Onboarding og træningsforløb
  • Løbende kompetenceudvikling

 

Kvalitet & metode

  • Overordnet ansvar for datakvalitet
  • Kvalitetssikring, monitorering og feedback
  • Optimering af spørgeteknik og interviewadfærd
  • Datatjek, fejlsøgning og opfølgning

Arbejdets indhold

Dataindsamling

  • CATI, web og face-to-face indsamlinger
  • Rekruttering til kvalitative studier
  • Målgruppeudvælgelse og kvotestyring
    Job I Voxmeter

 

Drift & optimering

  • Sikre effektiv drift og høj produktivitet
  • Løbende forbedring af processer og værktøjer
  • Bidrage til udvikling af data- og panelsetup

 

Kunde & projekt

  • Samarbejde med analyseafdelingen
  • Dialog og rådgivning af kunder
  • Håndtering af komplekse målgrupper
  • Udarbejdelse af tilbud

Din profil

Vi forestiller os at du:

  • Er nysgerrig samt samfunds- og kulturinteresseret
  • Har god forståelse for virksomheder, markeder og kunderelationer
  • Har ledelseserfaring, herunder træning og coaching
  • Har erfaring med kundekontakt og rådgivning
  • Er udadvendt med humor og positiv energi
  • Er analytisk og lyttende med stærk systemforståelse
  • Er stærk i relationer og kan motivere alle medarbejdertyper
  • Trives med mange små og store parallelle projekter og deadlines
  • Har et skarpt blik for tal, mønstre, detaljer og kvalitet
  • Er struktureret og stærk i planlægning, drift og budgetstyring
  • Er vant til at arbejde i IT-systemer
  • Behersker dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med analysebranchen, enten fra en intern eller ekstern rolle.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en velrenommeret analysevirksomhed
  • Attraktiv udviklings- og karrieremulighed i en vækstvirksomhed
  • Mulighed for at sætte retning og præge afdelingen
  • En hverdag med høj variation og stor indflydelse
  • Et fagligt stærkt miljø med fokus på kvalitet og metode
  • Tæt samarbejde med erfarne analytikere og projektledere
  • Et stærkt socialt fællesskab præget af højt til loftet og godt humør
  • En attraktiv løn afstemt med din erfaring og dine resultater

Om Voxmeter

Voxmeter er et teknologisk førende analyseinstitut med speciale i markedsanalyse, samfundsanalyse, IT-løsninger og datadrevne indsigter. Vi arbejder for både private og offentlige kunder og gennemfører hvert år et stort antal undersøgelser baseret på vores egne paneler og interviewsetup.

Praktisk info

  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Samtaler: Afholdes løbende
  • Forventet opstart: Hurtigst muligt, senest 1. juni 2026
  • Har du spørgsmål? Skriv til [email protected]
  • Løn fastsættes efter dine erfaringer og kvalifikationer
  • Send din ansøgning via knappen herunder “Ansøg her”.


Vi glæder os til at høre fra dig.

� Copyright - Voxmeter