Mange unge ansøgere får ikke svar på jobansøgninger

I en undersøgelse svarer knap halvdelen, at de har prøvet ikke at få svar på en ansøgning til et opslået job.

Hvis man som håbefuld jobsøgende sender en ansøgning afsted til en virksomhed, er det langt fra sikkert, at man får et svar eller en reaktion.

Det viser en ny analyse, som er udarbejdet af Konsulenthuset Ballisager i samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter.

Her svarer knap 47 procent af de adspurgte, at de har oplevet at blive efterladt uden nogen form for respons.

Det er især de yngre ansøgere, som oplever ikke at få svar.

I gruppen 18-34 år svarer 63,8 procent ja til aldrig at have fået svar på en ansøgning.

Og det er vel at mærke gældende for stillinger, som virksomheder selv har slået op.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er det et brud på den sociale kontrakt ikke at svare sine ansøgere.

– Det er paradoksalt i den nuværende situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, at slå en stilling op og så ikke engang svare sine ansøgere tilbage, siger han.

Forskeren mener, at det kan være med til at give unge ansøgere en dårlig start på arbejdslivet, hvis de ikke får et svar i en rekrutteringsproces.

Hos erhvervsorganisationen SMVdanmark kan man ikke genkende, at det særligt er de unge ansøgere, som ikke får svar.

– Tværtimod. Vi ser, at virksomhederne i højere grad afsøger mulighederne hos dem, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, siger underdirektør Alexander Søndergaard.

Ifølge Alexander Søndergaard lægger SMVdanmark også vægt på over for sine medlemmer, at tilbagemeldinger bør være en integreret del af en jobsøgningsproces.

Når det ikke sker, kan det eksempelvis skyldes mangel på ressourcer, lyder det.

Blandt de adspurgte i undersøgelsen er det mest udbredt blandt de yngre ansøgere ikke at få svar på deres ansøgning.

I gruppen 50 år og ældre er det 34,9 procent, som har sendt en jobansøgning uden at få svar.

For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.

Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.

I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.

16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.

Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.

Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.

Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.

– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.

I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.

Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.

I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.

Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.

Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.

– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.

– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.

Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.

– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.

Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.

Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, onsdag den 22. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Ballisager.

Artiklen er desuden delt af:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.