Markant forskel mellem regionerne: Sådan er udviklingen af potentielle bilkunder i Danmark

Markant forskel mellem regionerne: sådan er udviklingen af potentielle bilkunder i Danmark

Særligt i én region har danskerne set ekstra meget frem til genåbningen af bilforhandlerne, men markedspotentialet er stort over hele landet.

Årets første kvartal har ikke været uden udfordringer for de danskere, der har set frem til at købe ny bil. Nu har forhandlerne igen slået døren op for kunderne, men behovet er ikke lige stort alle steder i landet. Enkelte regioner oplever et fald af potentielle bilkøbere, mens én region har oplevet en positiv udvikling på 40 %.

Den overordnede udvikling i Danmark

Der er store udsving på de købelystne bilkunder i Danmark. Det gælder både ved efterspørgslen af de enkelte bilmærker, de forskellige alderssegmenter og i særdeleshed også alt afhængig af hvor i landet, man retter blikket.

Udviklingen af potentielle bilkunder i de danske regioner
Q: “Hvad er sandsynligheden for, at du køber ny bil indenfor det næste år?”. Svar: “Stor sandsynlighed”. Stikprøve: 13.000 nationalt repræsentative interviews. Maksimal statistisk usikkerhed: +/- 0,86 %-point.


Som det tydeligt fremgår af grafen, er udviklingen forskellig fra region til region. De to mest iøjnefaldende udviklinger finder man i hhv. Nord- og Midtjylland, der stikker i hver sin retning. Dog skal man ikke undervurdere markedspotentialet i nogen af landets regioner. Region Midtjylland er trods alt landets næststørste, målt på indbyggertal, med ca. 1,3 millioner indbyggere. Nordjylland er den ”mindste” med lidt mindre end 600.000 indbyggere.

Købelysten i Nordjylland

I den nordlige del af Danmark er udviklingen af de potentielle bilkunder steget markant. I alt har Voxmeter målt en stigning på ca. 40 % sammenlignet med sidste år, før Danmark lukkede ned. Grafen viser det overordnede billede for Nordjylland, men efterspørgslen på en ny bil er forskellig blandt de enkelte alders- og forbrugersegmenter. Ligeledes varierer efterspørgslen også på bilmærkerne blandt de segmenterne.

Udviklingen af potentielle bilkøbere i Nordjylland
Q: “Hvad er sandsynligheden for, at du køber ny bil indenfor det næste år?”. Svar: “Stor sandsynlighed”. Stikprøve: 1.465 repræsentative interviews. Maksimal statistisk usikkerhed: +/- 1,27 %-point.

Det store markedspotentiale i Midtjylland

Den jyske hede har gennem de sidste mange år været et sted, som danskerne har besøgt i forbindelse med et kommende bilkøb. Sammenlignet med sidste år har udviklingen af potentielle bilkøbere blandt lokalbefolkningen dog ikke udviklet sig positivt. Alligevel er der stadig en pæn andel af midtjyderne, der snart forventer at købe ny pragt til carporten.

Udviklingen af potentielle bilkøbere i Midtjylland
Q: “Hvad er sandsynligheden for, at du køber ny bil indenfor det næste år?”. Svar: “Stor sandsynlighed”. Stikprøve: 2.875. nationalt repræsentative interviews, fordelt over aldersgrupperne. Udviklingen er signifikant for aldersgruppen 30-49 år.


Tager man udgangspunkt i de 30-49 årige, hvor købelysten er faldet mest, udgør de 3,2% i omegnen af 10.000 personer. Her vil der være nogle, der bor sammen, og herved udgør de en husstand, men tallet understøtter det store markedspotentiale, trods den negative udvikling.

Voxmeter viser dig hele dit marked

De potentielle bilkøbere har forskellige holdninger, når det drejer sig om foretrukne bilmærker, økonomisk købekraft, medievaner osv. Ud fra vores daglige interviews med danskerne kender vi til forbrugernes forskellige præferencer, hvorfor vi kan vise dig hele dit marked og levere indsigt, der optimerer din markedsføring. Vil du have markedets mest omfattende forbrugeranalyse? Kontakt analysekonsulent Frederik Nielsen på [email protected] eller ring i dag på +45 70 20 23 24.

Kontakt os nu
70 20 23 24 • [email protected]

Læs mere om metoden

Om biler & transport

Transportudvikling: Hver uge fortæller danskerne om, hvordan de hidtil har transporteret og deres planer for fremtiden. Hermed rapporteres udviklingen i danskernes hidtidige og fremtidige brug af bil, offentlig transport, cykel, motorcykel, fly, båd og ”til fods”.

Alt om biler: Danskerne fortæller uddybende om, hvilke biler de hidtil har brugt, og hvilke bilmærker de agter at købe næste gang. Her følger en detaljeret begrundelse for, hvad der ligger til grund for loyalitet og mangel på samme. Ligeledes beretter bilejerne om deres oplevelser og forventninger til bilværkstedet, samt hvorfor man vælger dem til eller fra.

Alt om transport: Samme monitorering gennemføres for offentlig transport, flyselskaber og færgeselskaber. Samt forhold for cyklister, motorcyklister og fodgængere.

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Mere information? Kontakt gerne:

Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
Tlf: +45 26 83 82 82

© Copyright - Voxmeter