I en tid med stigende polarisering viser ny undersøgelse fra Røde Kors, at medmenneskelighed stadig er en kerneværdi for danskerne. Undersøgelsen offentliggøres i forbindelse med Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og afdækker, hvordan danskerne forstår, værdsætter og udlever medmenneskelighed i praksis
Der er hjælp at hente, hvis man får brug for det her i landet – ikke bare fra læger, politibetjente og brandfolk men fra os alle sammen. Næsten alle i hvert fald. En ny undersøgelse om medmenneskelighed i Danmark viser nemlig, at ni ud af ti føler et ansvar for at hjælpe andre. Flere end ni ud af ti danskere (95%) finder det vigtigt at være der for mennesker, de kender, der har brug for hjælp. Otte ud af 10 (82%) mener, at man bør hjælpe andre – også mennesker, de ikke kender.
Medmenneskelighed er et af Røde Kors’ syv principper, som bevægelsen arbejder under i hele verden. Men hvad betyder medmenneskelighed for den almene dansker? Det har Røde Kors bedt Voxmeter om at undersøge, og resultaterne viser, at danskerne er parate til at træde til, når der er brug for hjælp.
”Resultaterne gør mig glad og fuld af forhåbning for fremtiden. Vi lever i en verden, som kan synes mere og mere polariseret, og hvor vi mennesker bygger større afstand til hinanden. Men undersøgelsen viser heldigvis, at vi i Danmark føler et ansvar og gerne vil hjælpe hinanden. Medmenneskelighed er ikke bare et ord for danskerne – når det er nødvendigt, er det en handling”, siger præsident for Røde Kors i Danmark, Jette Runchel.
Dyrebar frivillighed
Og handling er der brug for, mener præsidenten. Særligt, hvis civilsamfundet skal spille en endnu stærkere rolle i fremtidens velfærdssamfund, hvor frivillige kræfter træder til med dyrebar tid og medmenneskelig støtte som fx våger, besøgsven og patientstøtte på hospitaler.
”Man kan sige, at vi i Røde Kors sætter medmenneskelighed i system: Det er med udgangspunkt i danskernes lyst til at hjælpe, at vi driver vores vågetjeneste, besøgstjeneste, ferielejre og familiecamps. Det er vores mere end 43.000 engagerede frivillige, som yder en enorm indsats her. Uden dem var der ikke noget Røde Kors i Danmark. Og vi får brug for endnu flere, som næstekærligt bringer sig selv i spil og træder til for dem i samfundet, der har brug for hjælp. Det synes jeg, at undersøgelsen viser, at der er en lyst til i befolkningen”, siger Jette Runchel.
Grundlæggende værdi
En ud af otte (12%) svarer, at medmenneskelighed er, at man engagerer sig frivilligt. Derudover er der tre svar, som går igen: at mennesker hjælper andre mennesker i svære situationer; at mennesker viser omsorg; at mennesker er opmærksomme på, når andre har brug for hjælp.
”Det er de samme grundlæggende værdier, som Røde Kors i Danmark blev grundlagt på for 150 år siden og altså værdier, som har betydning for danskerne også i dag”, siger Jette Runchel, som i morgen åbner en udstilling på Røde Kors’ hovedkontor i København i anledning af jubilæet.
”Historien viser os, at midt i al udviklingen er der nogle grundlæggende værdier, som består: Lysten til og behovet for at hjælpe dem, der har mest brug for det. Relationer mellem ægte mennesker – at være noget for hinanden, ganske enkelt”, siger Jette Runchel.
Helt konkret viser undersøgelsen fra Voxmeter, at næsten seks ud af ti (57%) har hjulpet en fremmed i det offentlige rum inden for det seneste år. Og her skal det tilføjes, at blandt dem, der har oplevet en fremmed have brug for hjælp, er det næsten alle, der hjælper, mens kun en meget lille andel ikke gør.
Tilliden til, at der er hjælp at forvente, er ligeledes høj: De fleste mener, at man i Danmark som regel kan regne med hjælp, hvis man har brug for det. Det mener næsten syv ud af ti (68%).
Køn og alder spiller en rolle
Ifølge undersøgelsen forbinder kvinder i højere grad medmenneskelighed med omsorg og opmærksomhed, mens mænd har en bredere forståelse, herunder at hjælpe andre med praktiske ting i hverdagen.
Ældre (65+) har generelt en mere positiv opfattelse af andres medmenneskelighed end yngre. Fx svarer 86% af de 65+-årige, at de er enige i, at ’de fleste mennesker i Danmark gerne vil hjælpe andre, hvis de har mulighed for det’. Det mener kun 70% af de 18-34-årige. Den yngre del af befolkningen mener til gengæld, at de fleste mennesker kun hjælper andre, hvis de selv får noget ud af det. Det svarer hver anden i denne aldersgruppe, mens det kun gælder 16% af de ældre.
”Røde Kors vil gerne bidrage til at vise den yngre generation, at medmenneskelighed netop rækker ud over, hvad man selv får ud af det”, siger Jette Runchel, som i morgen skyder gang i fejringen af 150-års jubilæet, hvor også H.M Kongen, protektor for Røde Kors i Danmark, deltager.
”Vi fejrer vores 150-års jubilæum med en række arrangementer i hele landet, hvor vi både ser tilbage men også lægger sporet til de næste 150 år. For jeg er sikker på, at Røde Kors også til den tid spiller en afgørende humanitær rolle i Danmark og i verden”, siger Jette Runchel.
I morgen, fredag 24. april, finder den første jubilæumsfejring sted på Ingrid Jespersens Plads ved Trianglen Metro i København. Her vil der kl. 14-17 være livemusik, pop up-genbrugsbutik, modeshow med genbrugstøj samt lege og aktiviteter for børn. Alle er velkomne.
OM RØDE KORS
I år er det 150 år siden, at Røde Kors i Danmark blev grundlagt oven på krige og epidemier som Foreningen af syge og såredes pleje under krigsforhold.
Røde Kors bygger på syv principper, der er fælles for alle Røde Halvmåne- og Røde Kors-selskaber i hele verden: medmenneskelighed; upartiskhed; neutralitet; uafhængighed; frivillighed, enhed og almengyldighed.
Resultater fra undersøgelsen
9 ud af 10 føler et ansvar for at hjælpe andre
8 ud af 10 føler et ansvar for at hjælpe – også mennesker, de ikke kender.
74% forbinder medmenneskelighed med at hjælpe andre i svære situationer, mens 70% peger på opmærksomhed på andres behov.
6 ud af 10 har hjulpet en fremmed i det offentlige rum inden for det seneste år.
Kvinder forbinder i højere grad medmenneskelighed med omsorg og opmærksomhed, mens mænd har en bredere forståelse.
Ældre (65+) er mere positive over for andres hjælpsomhed end yngre (18–34 år), der er mere skeptiske.
150-års jubilæum for Røde Kors i Danmark
Under overskriften Fremtiden Frivillige sætter Røde Kors med fejringen fokus på, hvordan frivillige fremover kan være med til at sikre velfærd og medmenneskelighed.
Fejringen begynder i København den 24. april. Herefter følger folkemøder i fem byer landet over hen over foråret og sommeren med debatter om, hvordan frivillighed kan gøre en forskel. Hvad kan frivillige gøre i beredskabet, i sundhedssektoren i omsorgssektoren, i byen, i den grønne omstilling, på plejehjemmet og mange andre steder?
Debatterne kommer til at foregå som en del af jubilæumsfejringerne med mad og musik og aktiviteter, røde bænke og mobil jubilæumsudstilling. Generalsekretær Anders Ladekarl og præsident Jette Runchel deltager på debatmøderne.
København, Ingrid Jespersens Plads (ved Trianglen Metro), 24. april kl. 14-17
Odense, Fruens Bøge, 31. maj kl. 10-17
Herning, Torvet, 15. august kl. 10-15
Aalborg, Kildeparken, 27. august kl. 12-19.30
Kolding, Godset, 29. august kl. 15-21
Ringsted, Klosterlunden, 5. september kl. 11-18
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt via Ritzau, torsdag den 23. april 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse Voxmeter har foretaget på vegne af Dansk Røde Kors.
Den originale pressemeddelelse kan læses herunder:
Artiklen er desuden delt af:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter
