Mette Frederiksen og regeringen går frem: 'Det er kongeeffekten'
Regeringen oplever fremgang i meningsmålingerne, og det kan den takke kong Frederik for. Det siger B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.
B.T. resumé:
»Det er nok en stigning, som man kan kalde kongeeffekten. Der er ikke sket noget politisk over jul og nytår, som kan forklare fremgangen,« siger han og fortsætter:
»Det er ikke sådan, at tiøren pludselig er faldet for danskerne, og nu kan de se det politiske formål med regeringsprojektet.«
SVM-regeringen har mere eller mindre oplevet konstant nedtur i meningsmålingerne, siden den tiltrådte, men pludselig går det fremad.
Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har samlet set opnået en stigning i opbakningen på 4,0 procentpoint siden 23. december ifølge en meningsmåling fra Voxmeter.
Regeringen nåede at varsle, at den var på vej med et ældreudspil lige inden juleferien, men det druknede i dronning Margrethes beslutning om at abdicere.