Negative renter har påvirket bankernes omdømme forskelligt

Negative renter har påvirket bankernes image forskelligt

Der har været stigende fokus på bankernes indførelse af negative renter. Derfor har vi fundet det interessant at dykke ned i Voxmeters databank og se i hvilken grad, at de enkelte banker har formået at udøve deres kommunikation, i løbet af det seneste år. Vi har udvalgt 18 ud af de 65 banker, som Voxmeter monitorerer på ugentlig basis.

Negative renter har påvirket bankernes image forskelligt
Kilde: Voxmeter A/S. Interviewmetode: Web-interview. Stikprøve: 16.759 Dataudtræk: 19. maj 2021.

Ovenstående grafik viser situationen i dag, sammenlignet med sidste år – og i hvilken grad den del af danskerne, som har erindret kommunikation om en given bank, har vurderet det positivt. Tallene afslører, at det for 6 banker er lykkes at øge mængden af budskaber, som altså samlet set er blevet opfattet positivt. Alle øvrige banker har, i større eller mindre grad, haft udfordringer. Voxmeter måler alt om bankernes kommunikation uge for uge. Her kan vi dels følge volumen i budskabsmængden, og dels nedbryde den på undergrupper indenfor 1) Kampagner, 2) Journalistisk omtale og 3) De sociale medier. Derfor kan vi også se årsagerne til, hvorfor det er lykkes bedre for nogen og mindre godt for andre.

Ny rapport udkommer d. 10. juni

Voxmeter er klar med en helt ny rapport, som belyser det mest relevante om din banks PR og Markedsføring – samt hvordan din bank mest effektivt rammer netop jeres potentielle kunder.
Rapporten koster normalt 72.000 kr. men kan erhverves for 46.000 kr. hvis den bestilles inden 1. juni. Prisen er eks. moms.


Rapport

Rapporten udarbejdes specifikt for din bank. Du kan vælge op til andre 7 banker som benchmark. Rapporten er på 144 sider, og leveres 2 hverdage efter bestilling. Herunder kan du læse lidt mere om rapportens indhold.

Rapporten indeholder:

Markedskort:

Her får I fordelt den danske befolkning i fire segmenter:

1) Eksisterende kunder
2) Plukkemodne kunder
3) Potentielle kunder
4) Kunder udenfor rækkevidde.

De fire segmenter bruges til at skildre, hvordan jeres PR & Markedsføring udfolder sig i praksis.
Markedskortet illustrerer, i hvilken grad I formår at omdanne de potentielle og plukkemodne kunder til at støtte jer på den korte bane. For kunderne udenfor rækkevidde får I indsigt, i hvordan I kan omvende segmentet på længere sigt. Rapporten indeholder to separate segmenteringsafsnit, hvor I kan se, hvilke informationskanaler I skal benytte jer af, for at nå ud til netop disse segmenter.

Kendskab:

Her får I en oversigt over danskernes kendskab til jer i form af et kort, som viser jeres kendskabsgrad. Afsnittet tager afsæt i ”uhjulpet kendskab” og ”hjulpet kendskab. Yderligere får I uddybende benchmark til andre banker samt et overblik over udviklingen for de enkelte bankers kendskabsgrad, de sidste tre år.

Brandposition:

Her får I detaljeret indblik, i hvor godt eller mindre godt de, som kender jer, vurderer jer på seks imageparametre. Yderligere indeholder afsnittet også uddybende benchmark samt en oversigt over bankernes udvikling på området, de sidste tre år.

Synlighed:

Afsnittet viser i hvilken grad, at folk erindrer jeres eksterne kommunikation – samlet og opsplittet. Med andre ord får I indgående kendskab til hvor mange, der husker jeres kampagnerelaterede markedsføring, i hvilken grad danskerne husker jer via journalistisk omtale, og hvor stærk jeres tilstedeværelse har været på de sociale medier. På alle tre områder vurderer respondenterne i hvilken grad, at man fandt budskabet godt eller skidt. Dette afsnit kommer også med uddybende benchmark og udviklingen for de seneste tre år.

Marketingeffekt:

Her får I opgjort i hvilken grad, at jeres kommunikation har formået at skabe flere potentielle og plukkemodne kunder, i forhold til det foregående år. Dette afsnit kommer også med uddybende benchmark og udviklingen for de seneste tre år.

Segmentering af de potentielle kunder:

Her får I vist, hvor de plukkemodne og potentielle kunder befinder sig. Det gælder både demografisk, men også ift. deres livscyklus. Yderligere får I detaljeret indblik i deres færden i medielandskabet. Her kan I se, hvilke internetplatforme, tv- og radiostationer, aviser, ugeblade og magasiner (online + fysisk print), som kunderne benytter sig af.

Kunder udenfor rækkevidde:

Afsnittet gennemgår hvilke typer af bankkunder, der fravælger jer på grund af manglende kendskab til jer, eller på grund af jeres image.

Bestil tiltrækningsrapporten i dag

I Voxmeters tiltrækningsrapport får du en detaljeret oversigt over befolkningen inddelt i fire segmenter, så jeres bank kan tiltrække flere kunder. Rapporten kommer med benchmark til syv andre banker, du selv vælger.

Kontakt os nu
70 20 23 24 • [email protected]

Læs mere om metoden

Om økonomi & finans

Hver uge fortæller danskerne om alle de forhold, der har indvirkning på deres økonomi. Fx den hidtidige og fremtidige situation omkring beskæftigelse og indkomst. Hertil en lang række demografiske forhold. Danskerne fortæller også, hvor mange penge de har til rådighed til forbrug. Om sin hidtidige og fremtidige økonomiske situation. Om planer for lån, køb på kredit, opsparing og investering.

Banker: Danskerne fortæller om deres holdninger til bankerne, dels om deres image og kommunikation, og dels, evaluerer de deres ydelser.

Realkredit, Forsikring & Pension: Samme proces gennemgås for realkredit, forsikring og pension.

Ejendom: Boligsalg og boligKøb. Flytteplaner. Brug af ejendomsmæglere.

Til- og ombygning: Nyt hus/sommerhus. Køkken. Bad. Loft. Tag. Tilbygning. El-installation.

El-selskaber: Energiform samt planer om vedvarende energi mm.

Metodikken afslører, hvor godt eller skidt ovenstående instanser bidrager til borgernes økonomi.

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Mere information? Kontakt gerne:

Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
Tlf: +45 26 83 82 82
Anna M. Christensen
Anna M. Christensen
Analysedirektør
[email protected]
Tlf: +45 26 84 68 51

© Copyright - Voxmeter