Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge

De fleste unge fra 16 til 35 år er trygge i nattelivet, men mange unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge. Især turen hjem fra byen vækker utryghed, og mange – særligt kvinder – udsættes for eller bekymrer sig om uønsket seksuel opmærksomhed og ubehagelige tilråb. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet opfordrer nu til målrettede indsatser, der kan sikre, at alle unge kan føle sig trygge, når de går i byen.

Foto: Unsplash

Uddrag fra Det Kriminalpræventive Råd via Ritzau:

Selvom størstedelen af de unge mellem 16 og 35 år føler sig trygge i nattelivet, er der markante udfordringer for særligt unge kvinder og minoriteter – herunder personer med en anden kønsidentitet end mand eller kvinde. Nogle unge, især kvinder, føler sig så utrygge, at de helt vælger nattelivet fra. Andre undgår bestemte steder i byen, fordi de føler sig utrygge. 

– Det er dybt bekymrende, at unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge i nattelivet. Alle har ret til at kunne gå i byen uden frygt, og det skal vi tage alvorligt, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.  

Seks ud af ti kvinder har oplevet ubehagelige tilråb eller uønsket seksuel opmærksomhed i byen. Og mere end halvdelen af kvinderne er bekymret for situationerne, når de er i byen. Der er dermed brug for at fremme en mere respektfuld opførsel blandt unge i nattelivet: 

– Det må aldrig blive normalt, at unge skal finde sig i grænseoverskridende adfærd i nattelivet. Derfor skal vi tage fat om roden – adfærden hænger formentlig sammen med, at mange unge er påvirket af alkohol i byen. Der er brug for at fremme ansvarlig udskænkning og sikre, at barer og diskoteker håndterer grænseoverskridende adfærd, siger Erik Christensen. 

Det er hver tredje ung, som er utryg på vejen hjem fra nattelivet – og det er dermed den situation i nattelivet, hvor flest unge føler sig utrygge.  

– Flest unge føler sig utrygge på turen hjem fra byen. Vi skal derfor gøre det mere trygt at komme hjem – f.eks. med bedre belysning og tryghedszoner, hvor de unge kan få hjælp, siger Tine Fuglsang, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd. 

Unge bliver ikke kun utrygge af det, de selv eller andre oplever – men også af det, de forestiller sig og bekymrer sig om kan ske. For eksempel er næsten halvdelen af de unge bekymret for at blive drugget, mens tre pct. angiver selv at have prøvet det.  

 

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Rapporten ’Tryghedsundersøgelse blandt unge i nattelivet’ fra 2025 er udarbejdet af Voxmeter for Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 2.930 danskere fra 16 til 35 år samt dybdeinterviews med 20 unge.

  • Størstedelen (84 pct.) af de unge er trygge, når de går i byen. 13 pct. er utrygge i nattelivet.
  • Flere kvinder og minoriteter er utrygge: 17 pct. af kvinderne er utrygge mod 8 pct. af mændene. 21 pct. af dem, som betegner sig selv som en minoritet, er utrygge. Det gælder bl.a. non-binære personer.
    Unge er mere utrygge end ældre, og unge kvinder er mere utrygge end unge mænd: 22 pct. af piger på 16-17 år er utrygge mod 12 pct. af kvinder på 30-35 år. 13 pct. af drenge på 16-17 år er utrygge mod 9 pct. af mænd på 30-35 år.
    Flest unge (33 pct.) er utrygge, når de færdes hjem fra nattelivet. Utrygheden i nattelivet er også forbundet med mørke områder, at færdes alene, at møde større grupper samt bekymringer om, at situationer eskalerer.
  • 62 pct. af kvinderne har set eller selv oplevet ubehagelige eller nedværdigende kommentarer eller tilråb i nattelivet. 59 pct. af kvinderne har set eller selv oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.
  • Kvinder bekymrer sig mere om situationerne end mænd. 52 pct. af kvinderne bekymrer sig om ubehagelige kommentarer i byen mod 22 pct. af mændene. For uønsket seksuel opmærksomhed bekymrer 64 pct. af kvinderne sig herom mod 5 pct. af mændene.
  • De utrygge i nattelivet er også mindre trygge i deres hverdag. De er mindre tilfredse med tilværelsen og har lavere tillid til andre mennesker sammenlignet med de trygge unge.
  • De tre situationer, som flest unge er bekymret for at blive udsat for i nattelivet, er tyveri (53 pct.), truende/aggressiv adfærd fra grupper eller enkeltpersoner (52 pct.) og drugging (46 pct.).
  • Der kan være stor forskel på de unges bekymringer, og hvad de reelt har oplevet i byen. For drugging gælder det, at knap halvdelen af de unge er bekymret for det, mens 3 pct. af de unge angiver selv at have oplevet at blive drugget.
  • 12 pct. af de unge, som ikke går i byen eller gør det sjældent, begrunder det med utryghed. 17 pct. af de unge færdes sjældnere i nattelivet, end de gerne vil, på grund af utryghed. 31 pct. af de unge oplever, at de ikke kan være sig selv, og 53 pct. oplever, at de ikke kan færdes visse steder i nattelivet pga. utryghed.

Læs mere om hele artiklen og undersøgelsen her

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål

Christian Stjer
Adm. direktør

    This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

    Læs mere om metoden

    Om politik & samfund

    Hver uge fortæller danskerne, hvad de mener om politik og andre samfundsforhold, men også de mere nære ting som fx om forholdene i deres kommune.

    Indenfor politik beretter danskerne hver uge om, hvilket parti man vil stemme på. Om man har tillid til regeringen, oppositionen, ministrene og politikerne. Eller i hvilken grad man mener, den aktuelle debat er relevant. Om mediernes formidling af politik. Om danskernes interesse og involvering i politik og så videre.

    Danskerne fortæller også om, hvilke samfundsemner de mener burde prioriteres netop nu. Hvilke bekymringer der ligger dem stærkest på sinde. Samt holdninger til fx transport, energi, klima, forurening, fødevarer, infrastruktur, skoler, indvandrere mm.

    Danskerne fortæller også om, hvordan det er at bo i deres kommune. Fx vurdering af borgmesteren og kommunalpolitikerne. Kommunens evne til at skabe gunstige forhold for erhvervslivet og udbuddet af arbejdspladser. Vurdering af kommunens institutioner, skoler, udbud af fritids- og kulturaktiviteter, ældrepleje, renovation, mm.

    Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

    Stikprøver

    Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

    Opnåelse

    Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

    Telefoninterview

    Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

    Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

    Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

    Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

    WEB-Panel

    Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

    Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

    Mere information? Kontakt gerne:

    Anna Midtgaard Christensen
    Anna M. Christensen
    Analysedirektør
    [email protected]
    Tlf: +45 26 84 68 51
    Christian Stjer
    Christian Stjer
    Adm. direktør
    [email protected]
    Tlf: +45 26 83 82 82