Over halvdelen af vælgerne vil ikke lade store bededag diktere stemme

Flere end halvdelen af de adspurgte ønsker store bededag genindført som helligdag, viser måling.

Afskaffelsen af store bededag som helligdag tilskrives en afgørende rolle i SVM-regeringens manglende popularitet, og nu er dens genindførsel blevet et varmt emne forud for den kommende valgkamp.

Et flertal af danskerne vil da også have helligdagen tilbage.

Men for langt de fleste vælgere vil det ikke præge stemmeafgivelsen i positiv retning, at et parti fører valgkamp på at genindføre den tabte helligdag.

Det viser en meningsmåling, analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Her svarer 55,1 procent, at store bededag bør genindføres som helligdag.

Men kun 20,9 procent vil blive mere tilbøjelig til at stemme på et parti, hvis det går til valg på at genindføre helligdagen.

For 63,6 procent af vælgerne gør et sådant løfte ingen forskel, mens 10,5 procent af vælgerne endda vil blive mindre tilbøjelige til at stemme på et parti.

Dermed er responsen negativ for 74,1 procent af vælgerne i den analyse, Voxmeter har udført med 1046 respondenter.

Store bededag, der oprindelig blev indført som en samling af en række mindre helligdage og havde varme hveder som kendetegn, blev afskaffet kort efter SVM-regeringens tiltræden.

Det vakte stor kritik, og særligt i Socialdemokratiet har man betragtet det som en central årsag til faldende meningsmålinger.

Nu – hvor regeringens dage lakker mod enden, og et folketingsvalg snart skal falde – er helligdagen på spil igen.

Det skete, efter at SF meldte ud, at man vil have genindførslen af store bededag som et krav i regeringsforhandlinger.

Meldingen fik Socialdemokratiet til at erklære sig åbne for tiltaget. Også Radikale, der stemte for afskaffelsen, har meldt sig lune på forslaget.

Men det er altså ikke noget, der får vælgerne til at fare mod partierne, viser meningsmålingen.

– Jeg synes ikke, der er noget mærkeligt i, at danskerne tager stilling til flere sager, når man går til valg, siger Signe Munk, politisk ordfører i SF.

Hun fastholder, at det er vigtigt for SF at genindføre store bededag, fordi SVM-regeringens fjernelse var så kritisabel.

– Det der var så uordentligt i sagen om store bededag, er, at SVM-regeringen tog den som en tyv om natten. Det har givet enormt stort tillidsknæk mellem politikere og befolkningen, at der føres politik på den måde. Det er vigtigt, at tavlen vaskes ren, og at der er plads til andet i livet end arbejde.

Krige, konflikt og oprustning fylder – herhjemme og i verden. Den tendens er tydelig i en undersøgelse fra Røde Kors, der også viser, at langt de fleste danskere ved, at der findes regler for krig

En undersøgelse fra Røde Kors viser, at mere end halvdelen af danskerne (55 %) er meget eller noget bekymret for, at krig eller væbnet konflikt kommer til at påvirke deres eget liv. Fire ud af ti (41 %) er meget eller noget bekymret for, at der inden for de næste fem år kommer krig i Danmark. Hele seks ud af ti danskere (63 %) er meget eller noget bekymret for, at krigen i Ukraine vil sprede sig til andre europæiske lande.

Resultaterne af undersøgelsen er baseret på svar fra 1.526 respondenter på 18 år og derover, som har svaret på spørgsmål om krigens regler – både kendskab og holdning til krigens regler. Data er indsamlet af Voxmeter for Røde Kors i december 2025.

”Det her var relativt høje tal for en måned siden, og man må sige, at emnet ikke er blevet mindre siden. Det tror jeg heller ikke, at bekymringerne blandt danskerne er”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

Regler for krig
Undersøgelsen fra Røde Kors viser også, at de fleste i Danmark ved, at der findes regler for krig. Hele 84 % svarer ja til, at der findes internationale regler og love for krig. Kun 2 % svarer nej, mens de resterende 14 % svarer, at de ikke ved det. Dermed er langt størstedelen klar over, at reglerne findes.

”Det er opløftende, at kendskabet til, at der findes regler for krigsførelse, er højt i Danmark. Vi har brug for en informeret og engageret offentlighed, der kender grænserne for ulovlig krigsførelse og som er villig til at stille dem, der bryder reglerne, til ansvar”, siger Anders Ladekarl og uddyber:

”Faktisk viser studier, at en af de måder, man mest effektivt kan holde stater ansvarlige for deres adfærd i krig, er en moralsk informeret og etisk engageret offentlighed. Befolkningen kan og skal have tillid til, at disse regler kan begrænse grusomhed i kamp”.

Større kendskab i Norge og Sverige
I undersøgelsen skiller de voksne under 30 år sig ud – både i forhold til deres viden og deres opbakning til krigens regler. Gennemgående har de yngste respondenter (18-29 år) et lavere kendskab til, hvad reglerne indeholder, og deres personlige holdning til, hvad der bør være forbudt, følger i lavere grad krigens regler.

Mest markant skiller aldersgruppen sig ud i forhold til spørgsmålet om, hvilke patienter sundhedspersonale bør prioritere behandling af. Mens 81 % af hele den voksne befolkning mener, at alle syge og sårede skal behandles uanset tilhørsforhold, er det kun 68 % i alderen 18-29 år.

Sammenligner man med Norge og Sverige, er viden om indholdet i krigens regler i Danmark markant lavere, fx svarer 72 % af de adspurgte danskere, at angreb på civile er forbudt under krigens regler. Det samme gør 84 % af svenskerne og 86 % af nordmændene. At voldtægt er forbudt under krigens regler ved 77 % af danskerne, mens tallene også her er højere for svenskerne (91 %) og nordmændene (92 %). Undersøgelsen viser desuden, at de respondenter, der er mest bekymrede for krig i Danmark, har lavere kendskab til, at der findes regler for krigsførelse, som bl.a. har til formål at beskytte civile.

Kun 26 % af de adspurgte i undersøgelsen har fået undervisning i reglerne.

Undervisningsmateriale og kurser
Som nationalt Røde Kors selskab har Røde Kors i Danmark et særligt mandat til at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret og krigens regler i Danmark og til at samarbejde med danske myndigheder om at sikre overholdelsen af den humanitære folkeret.

”Vi ved, at befolkningens kendskab og opbakning til folkeretten spiller en vigtig rolle i forhold til hvilke beslutninger, der bliver truffet i krig, både på slagmarken og i regeringskontorerne”, siger Anders Ladekarl.

Røde Kors udvikler i forvejen undervisningsmaterialer og afholder kurser om krigens regler, men undersøgelsen tyder på, at der er behov for langt mere undervisning, særligt målrettet de yngre generationer.

Læs hele undersøgelsen her

OM KRIGENS REGLER
Krigens regler kaldes også den humanitære folkeret og omfatter bl.a. Genève-konventionerne, som alle stater er bundet af. Den humanitære folkeret beskytter dem, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt, og opstiller restriktioner for, hvilke våben og metoder de stridende parter må bruge.

I korte træk er de grundlæggende principper for krigens regler:

Krigens parter skal skelne mellem kombattanter og civile og må ikke angribe civile, herunder nødhjælpsarbejdere.
Brugen af visse våben, som er særligt grusomme eller ikke skelner mellem civile og kombattanter, er forbudt eller begrænset.
Krigens parter skal hjælpe syge og sårede og beskytte sundhedspersonale og faciliteter.
Krigens parter skal sikre krigsfanger og civile, der er fængslet, værdighed. Det gør de bl.a. ved at tillade, at Røde Kors besøger dem.

Denne artikel er originalt bragt via Ritzau mandag d. 16. februar 2026. Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget Voxmeter for Ritzaus Bureau.

Artiklen er desuden blevet delt af følgende medier:

Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.