Hele 37 procent af vælgerne forventer at skifte parti fra folketingsvalg til kommunalvalg, viser en ny befolkningsundersøgelse, som Momentum står bag. Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær vidner det om et sundt lokaldemokrati, hvor lokale kandidater, mærkesager og dagsordener får vælgerne til at tænke kommunalt – og ikke Christiansborgsk – når de stemmer.
For en stor del af vælgerne bliver krydset til kommunalvalget på ingen måde per automatik sat ved det samme parti som ved folketingsvalget.
Hele 37 procent forventer nemlig at stemme på et andet parti ved kommunalvalget den 18. november, end de gjorde ved det seneste folketingsvalg i 2022. Det viser en helt ny repræsentativ befolkningsundersøgelse med 1.021 deltagere, som Voxmeter har gennemført for Momentum.
Netop at så mange vil stemme forskelligt, kan være udtryk for et velfungerende lokaldemokrati, mener Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet og blandt andet forsker i kommunalvalg.
»At kommunalvalget trækker vælgere i en anden retning end ved folketingsvalget viser, at både de lokale partier, kandidater, dagsordener, mærkesager og prioriteter spiller en stor og reel rolle ude i kommunerne. Og med lokaldemokratiske briller er det rigtigt positivt – for hvis vi gerne vil have et stærkt lokaldemokrati, skal de fleste jo helst tænke lokalt, når de stemmer lokalt,« siger han og peger samtidig på en vigtig nuance:
Blandt de 61 procent, som i undersøgelsen svarer, at de vil stemme på samme parti ved begge valg, så skelner mange formentlig stadigvæk mellem lokal- og landspolitik. Og de er så tilfældigvis enige med ét parti både nationalt og lokalt, mener forskeren.
Når vælgerne stemmer anderledes lokalt end nationalt, skyldes det især substansen i den lokale politik, svarer partihopperne i Momentums undersøgelse. 43 procent mener nemlig, at partiets kommunalpolitiske holdninger passer bedre til deres holdninger end det parti, de stemte på til folketingsvalget.
Også det er en vigtig indikation på et levende lokaldemokrati, mener Ulrik Kjær. For hvis der var hård topstyring fra Christiansborg, ville de lokale partier ligne landspartierne så meget, at tallet ville være tæt på nul.
»Så at 43 procent fortæller noget andet, understreger at vi ikke har den topstyring, og at lokale partiforeninger rent faktisk får lov til at formulere politik og have holdninger på baggrund af den kommune, de er i,« siger han og tilføjer:
»Det vil sige, at lokalpolitikerne ikke er styret ud fra en eller anden partibog, der ligger inde på Christiansborg – men er frie til at danne egne holdninger om en lokal omfartsvej, eller om to skoler skal lægges sammen. Så der er altså et eller andet, der virker i vores lokaldemokrati.«
I Momentums undersøgelse tilkendegiver knap en fjerdedel desuden, at deres overordnede politiske præferencer har ændret sig siden sidste folketingsvalg. Samtidig svarer 11 procent, at de sætter krydset ved forskellige partier, da de gerne vil stemme på en bestemt kandidat til kommunalvalget, som ikke stiller op for det parti, de stemte på til folketingsvalget. Sidstnævnte er den klassiske personlige effekt, »som betyder enormt meget til kommunalvalgene,« siger Ulrik Kjær.
»Kandidaterne bor jo selv i kommunen og kan være din nabo, træneren i håndboldklubben eller ejeren af købmandsbutikken. En, du måske kender, stoler på og tror vil kæmpe for lokalsamfundet – også selvom kandidaten måske er fra “det forkerte parti” i forhold til, hvad du normalt ville stemme. Derfor får de din personlige stemme,« eksemplificerer kommunalforskeren.
Netop den personlige effekt og lokalpartiers stærke holdninger viser sig tydeligt, når man dykker ned i, hvad borgerne stemte i de enkelte kommuner, mener Ulrik Kjær.
En analyse af det seneste kommunal- og folketingsvalg, som Momentum har beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, viser nemlig, at nogle partier oplever store udsving i andelen af stemmer.
På listen hæfter Ulrik Kjær sig især ved, at de største forskelle ses i kommuner med markante, populære eller langtidssiddende borgmestre, og nævner som eksempler:
»I de fem ud af seks kommuner, som topper Momentums liste, har de konservative traditionelt siddet på borgmesterposten og stået super stærkt. Det samme kan ses med Socialdemokratiet i Holbæk, hvor Christina Krzyrosiak Hansen er borgmester, og fik en meget høj stemmeandel, eller på Langeland hvor Tonni Hansen har borgmesterposten og nok er skyld i, at 34 procent på øen stemte på SF til kommunalvalget, mens kun omkring 7 procent stemte på partiet til folketingsvalget,« siger Ulrik Kjær og kalder det ligefrem en »Tonni-effekt«.
At så mange vælgere øjensynligt stemmer efter personer, er faktisk helt fint for lokaldemokratiet, mener kommunalforskeren:
»For hvis kommunalvalgene skal være så kommunale som muligt, så skal vi sådan set ikke beklage, at nogle vælgere lader sig styre af, hvem de gerne vil have som borgmester de næste fire år. Det er i hvert fald meget bedre, end hvis de den 18. november lader sig påvirke af, hvem de helst så som statsminister.«
Og det er faktisk heller ikke den generelle tendens, når man kigger historisk og nationalt på tallene, indskyder Ulrik Kjær. Undersøgelser fra Syddansk Universitet, hvor vælgerne er spurgt ind til, hvad de stemte dagen efter kommunalvalget, peger nemlig på en interessant tendens, mener han.
Sammenligner man kommunalvalgene fra 2009 og 2021, så er andelen af vælgere, som stemte forskelligt lokalt versus nationalt, nemlig steget fra cirka 28 til 34 procent.
»Så når nogle siger, at valgene bliver mere og mere nationale – så er det ikke nødvendigvis rigtigt. For tendensen går faktisk lidt i den anden retning,« afslutter han.
Denne artikel er bragt af Momentum, fredag d. 31. oktober 2025, i forbindelse med en undersøgelse foretaget af Voxmeter.
Den originale artikel kan læses herunder:
Artiklen er desuden delt af følgende medier:
Du tilmelder dig samtidig Voxmeters nyhedsbrev, hvor du vil modtage de nyeste insights inden for bankverdenen.
Du har altid muligheden for at afmelde dig igen
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
+45 26 83 82 82
Den fulde rapport afdækker samtlige kundeberøringsområder. Den går i dybden med alt – lige fra rådgivning, produkter, services og digital platform til kundeinformation, kundekontakt, filialer mv. Rapporten kan bestilles for et enkelt område eller for samtlige områder – alt efter, hvad I har fokus på lige nu.
Rapporten afdækker alt inden for marketing. Den går i dybden med kendskab, kommunikations- og kampagneerindring, kommunikationskanaler, marketingeffekt og målgruppebeskrivelser. Den indeholder også en tracking-del med udvikling og effektmål på kampagner, journalistisk omtale og SoMe. Denne rapport kan også deles op, så du kun får den del, du p.t. har brug for.
Rapporten afdækker jeres overordnede image og jeres position i forhold til konkurrenterne. Rapporten måler jeres imagestyrke ud fra de 6 stakeholders, der har indflydelse på imagerejsen. Her kan I få en analyse, der tegner et billede af jeres image blandt alt fra ledelse og medarbejdere til jeres kunder, konkurrenternes kunder, medierne, opinionen og – hvis relevant – aktionærerne.
Her får du et aktuelt markedskort samt en uddybende profil af et specifikt segment. Det kan for eksempel være den gruppe, der ønsker at forlade deres nuværende bank og derfor overvejer at skifte til en specifik bank. Rapporten tegner blandt andet en profil af segmentets finansierings- og købsplaner samt deres medievaner.
I kan vælge at få adgang til analyseplatformen CEM Intelligence, der er en samlet online analyseportal. Her har du adgang til samtlige analyserapporter. Og I kan selv udarbejde spørgeskemaer og gennemføre analyser, ligesom I kan opbygge analyseløsninger til fx kunderejser, touchpoints og digital kundedialog.
Voxmeter har ydet rådgivning i kundeanalyser siden 2008. Her hjælper vi med overordnet strategi og med helt konkrete indsatsplaner. Vi bliver også ofte brugt til at præsentere de vigtigste findings – typisk til et direktionsmøde, bestyrelsesseminar eller et ledermøde.
Frederiksborggade 15, 3. sal
1358 København K
CVR/VAT: 34217432
� Copyright - Voxmeter