Pelle Dragsted jubler over fremgang til venstrefløjen
Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, mener, at venstrefløjens fremgang siden sidste valg er en »ekstremt ufortalt historie.«

Foto: Nynne Schrøder/Unsplash
Uddrag fra Jyllands-Posten:
Den nyeste opgørelse fra det politiske meningsmålingsinstitut Voxmeter er kærkommen for Folketingets røde oppositionspartier.
Godt 27 pct. af de adspurgte har nemlig svaret, at de ville stemme på et parti til venstre for Socialdemokratiet, hvis der var folketingsvalg i morgen.
SF står til at få 17,3 pct. af stemmerne, Enhedslisten 6,8 pct. og Alternativet 2,7 pct. Ved sidste valg kunne disse partier kun mønstre 16,7 pct. af stemmerne.
Det nye resultat får Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, til at juble på det sociale medie X.
»Partierne til venstre for socialdemokraterne står nu til næsten 27 procent af stemmerne hos voxmeter. Et massivt venstresving siden sidste valg. En ekstremt ufortalt historie,« skriver Dragsted i sit opslag, som han afslutter med hashtagget: #håbetsakse.

Ikke desto mindre står Dragsteds akse kun til få 48 mandater i Folketinget. Det er langt fra de 90 af slagsen, som det kræver for at kunne mønstre et flertal og forsøge at danne regering.
At dømme ud fra målingen ville Dragsteds akse altså været nødsaget til at medregne de 34 mandater, som Socialdemokratiet står til at få, og De Radikales 9, hvis de skulle samle et bare nogenlunde rødt flertal.
Trods målingen giver Socialdemokratiet en tilbagegang på 8,3 pct. – dvs. cirka 16 mandater – siden sidste folketingsvalg, er partiet altså stadig tungen på vægtskålen i rød blok.
Og selvom Socialdemokratiet »gik i seng med fjenden« efter sidste folketingsvalg, ville Dragsted være beredt på at tage partiet til nåde, hvis der var valg i morgen, siger han til mig.
For ud fra målingen ville Socialdemokratiet skulle hente mandater fra langt ude på højrefløjen for at mønstre et alternativt flertal, siger Dragsted.

»Derfor har vi (venstrefløjen, red.) jo et markant andet styrkeforhold, hvis der skulle forhandles en aftale med Socialdemokratiet efter et valg. Det vil selvfølgelig betyde, at der skal leveres en langt mere social retfærdig og langt mere ambitiøs grøn politik,« siger han.