Vælgerne strømmer til SF efter balladen om store bededag
SF er siden folketingsvalget blevet danskernes næstmest foretrukne parti ifølge meningsmålingerne.
Foto (Arkivfoto): Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ritzau resumé:
Mens SVM-regeringen døjer med dårlige meningsmålinger, har især ét parti profiteret af dette. SF er siden folketingsvalget 1. november sidste år steget gevaldigt i agtelsen hos vælgerne.
Det viser målinger fra mange analyseinstitutter i den seneste tid. I målingen mandag i denne uge fra Voxmeter stod SF således til at hente 14,4 procent af stemmerne, en fremgang på 6,1 procentpoint siden valget.