Posten som forsvarsminister udfordrer Venstres kamp ud af krisen

Troels Lund Poulsen skal have Venstre på ret kurs, men den mission kan være svær, når man er forsvarsminister i en udfordret tid, siger to Venstre-kendere.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ritzau resumé: 

Den daværende Venstre-formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens analyse var ganske klar i august 2023: At være forsvarsminister og formand for regeringspartiet dur ikke.

Forsvarsområdet fylder politisk meget, blandt andet på grund af krigen i Ukraine, men møgsager dukker jævnligt op. Samtidig skal Venstre føres ud af krisen, som partiet er havnet i med fortsat dårlige meningsmålinger.

Ellemann-Jensen, som dengang forlod Forsvarsministeriet og blev økonomiminister i stedet, er i dag fortid i dansk politik.

Men spørgsmålet er, om analysen fra dengang fortsat holder i april 2024? Svaret er ja.

Det mener to tidligere toprådgivere i Venstre, Andreas Thyrring og Jacob Bruun.

Møgsagerne er ikke forsvundet i Forsvarsministeriet, og i den seneste Voxmeter-måling for Ritzau står Venstre til blot ni procent af vælgernes gunst.

Så Venstre-formand Troels Lund Poulsen bør lede efter en vej ud af Forsvarsministeriet. Det er helt sikkert noget, man overvejer i partiet, vurderer Thyrring og Bruun…

Læs mere om hele artiklen og undersøgelsen her