Rettidig omhu: Hvornår rammer ESG-kravene?
Et af de store spørgsmål, mange topledere stiller sig selv, er: Hvornår bliver vi ramt af ESG-krav, og hvornår skal vi gå i gang?
Foto: Sandro Kradolfer/Unsplash
Finans debatindlæg resumé:
Jeg har arbejdet med ESG og bæredygtighed i 12 år, og det er efterhånden langt de fleste virksomhedsledere, der ved, at vi står over for en klima- og miljøudfordring, som skal håndteres. Men et af de helt store spørgsmål, mange topledere stiller sig selv, er: Hvornår bliver vi ramt af ESG-krav, og hvornår skal vi gå i gang?
Der er som sædvanligt ikke noget nemt svar på dette. Men nogen er naturligvis mere udsat end andre. Det vil jeg gerne prøve at kaste lidt lys over i dette indlæg. Overvej følgende:
Hvilken branche?
Nogle brancher er mere udsat end andre. Bare tænk på, hvad vi ser i medierne. Landbruget er i disse tider jaget vildt, det samme gjaldt plastikindustrien, som dog lykkes at nuancere den meget forsimplede opfattelse af plastik som materiale.
Så er der de sædvanlige mistænkte…
Hvad mener medarbejderne?
Der findes mange medarbejdere, som mener, at virksomheder skal tage ansvar, og det kan derfor være, at flere af jeres medarbejdere har en holdning til, at I bør gøre noget. Der tales meget om unge mennesker og deres fokus på bæredygtighed, men voksne mennesker bliver også eksponeret for den massive mediedækning af klimaforandringerne.
Voxmeter tracker løbende, hvor mange danskere der bekymrer sig om klimaforandringerne. I skrivende stund er det mellem 50-61 pct. af alle danskere, der er bekymrede. Derfor spiller ESG faktisk en rolle i rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.