Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver giver så store bekymringer hos forældrene, at hver femte overvejer at trække børnene ud og passe dem hjemme. Det viser ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL.
Hver femte forælder til børn i daginstitutioner har overvejet at hjemmepasse sit barn, fordi kvaliteten eller normeringerne ikke lever op til deres forventninger. Det viser en ny Voxmeter-måling lavet for BUPL.
Svarene viser, at der er akut behov for at skabe mere kvalitet i hverdagen med bedre normeringer og flere pædagoger omkring børnene.
– Det er dybt utilfredsstillende for både pædagoger og forældre, at vilkårene for børns liv i vuggestuer og børnehaver stadig halter, men også for os som samfund. De første år lægger nemlig vigtige byggesten for resten af børnenes liv. Og det er kun rimeligt, når forældre forventer nærværende pædagoger, der har tid til at drage omsorg for deres børn og tage hånd om alle børns trivsel, dannelse og deltagelsesmuligheder. Men sådan er det desværre ikke altid, og det reagerer forældrene naturligvis på, siger Elisa Rimpler.
Kun hver anden ansatte i daginstitutionerne er pædagog, og hver fjerde pædagog er eneste pædagog på stuen. Det betyder, at der i mange timer ikke er pædagoger omkring børnene, og i endnu flere står én pædagog alene med ansvaret uden mulighed for faglig sparring om de komplekse problemstillinger, pædagoger håndterer hver dag. Og det til trods for at ministeriets egne kvalitetsundersøgelser netop peget på høj faglighed som et vigtigt parameter.
– Det er samfundskontrakten, der er på spil. Og det er noget af en vink med en vognstang, hvis forældre i et af verdens rigeste lande føler sig nødsaget til at fravælge arbejdslivet på grund af de vilkår, deres børn tilbydes, siger Elisa Rimpler.
Forældrenes svar bekræfter billedet fra kvalitetsundersøgelserne på dagtilbudsområdet, som viser, at 38 % af vuggestuerne har utilstrækkelig kvalitet, og at det samme gælder 28 % af børnehaverne. Derfor kræver BUPL-formanden politisk handling.
– Der er allerede taget vigtige skridt med minimumsnormeringer og et historisk lønløft til pædagoger, og det har haft en positiv effekt. Men der er lang vej endnu før kvaliteten er god nok. Og det starter med højere politiske ambitioner, så alle børn bliver mødt med høj kvalitet i hverdagen, og hvor der er tid, faglighed og pædagoger nok.
Elisa Rimpler peger blandt andet på, at der er behov for en national uddannelsesstrategi for at uddanne flere pædagoger.
– Politikerne skal skrue på alle knapper for at give vores børn de vuggestuer og børnehaver, de har behov for, siger Elisa Rimpler.
Fakta:
I en Voxmeter-undersøgelse foretaget for BUPL svarer 20 procent af forældre til børn i daginstitutioner, at de har overvejet at hjemmepasse deres barn, fordi normeringer eller kvalitet i deres barns daginstitution ikke lever op til deres forventninger.
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne pressemeddelelse er originalt bragt via Ritzau for BUPL, fredag den 20. marts 2026. Meddelelsen er skrevet på baggrund af en undersøgelse foretaget af Voxmeter for BUPL.
Den originale pressemeddelelse kan læses her:
Artiklen er desuden delt af følgende medier:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter