Er du klar til krise? Se midt- og vestjydernes svar
En ny voxmeter-måling viser, at over halvdelen af danskerne ikke følger myndighedernes anbefaling om et nødlager i hjemmet.
![](https://voxmeter.dk/wp-content/uploads/2024/12/Samfund-Fredrik-Ohlander.png)
Foto: Fredrik Öhlander/Unsplash
Uddrag fra TV Midtvest:
Risikoen for krisesituationer som for eksempel et længerevarende strømsvigt, er ikke nødvendigvis et urealistisk scenarie i fremtiden.
For et halvt år siden sendte regeringen en anbefaling ud til danskerne ud om at have mad og drikke og forskellige andre ting på lager, til at kunne klare sig i tre døgn.
Nu viser en ny voxmeter-måling, at næsten 40 procent delvist følger anbefalingerne. Ti procent følger dem helt – mens halvdelen af os ikke har gjort noget.
Vi har mødt en række midt- og vestjyder i Holstebro og spurgt dem, hvordan de ser på anbefalingerne.
Minister opfordrer til at tage ansvar
At næsten halvdelen helt eller delvist er forberedt på en krisesituation, glæder minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Petersen. Men han ser også gerne at den anden halvdel, som ikke er forberedt, snart tager affære.
– Alle os, der kan, vi skal tage det personlige ansvar, at hvis krisen kommer, så skal vi ikke lægge myndighederne til last. Det kan jo ikke nytte noget, hvis myndighederne skal køre rundt på villavejene med toiletpapir og drikkevand, fordi at os, der kan, ikke har forberedt os, siger han og opfordrer til at få fyldt depoterne.