Kronen er populær efter 150 år som dansk møntfod

Onsdag runder den danske krone 150 år. Ifølge en ny måling vil over 77 procent have kronen fremfor euroen.

Foto: Anton Karatkevich/Unsplash

Uddrag fra Berlingske:

Onsdag for 150 år siden blev kronen indført som den nye møntfod i Danmark.

Det var den 1. januar 1875 i forbindelse med en ny møntlov, der blev vedtaget to år tidligere.

Kronen afløste rigsdaleren, som kunne veksles fra én rigsdaler til to kroner.

Men det har ikke altid været lige let for kronen.

Ad to omgange har kronen været tæt på at blive afskaffet.

Første gang var i 1992, hvor der var folkeafstemning om Maastricht-traktaten, der blandt andet banede vejen for, at den fælles europæiske valuta, euroen, blev indført.

I alt 50,7 procent stemte nej til traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

Efterfølgende fik Danmark indført fire EU-forbehold – herunder om euroen.

Dog forsøgte den daværende SR-regering i 2000 at få forbeholdet ophævet, men ved folkeafstemningen stemte et flertal på 53,2 procent imod at indføre euroen i Danmark, mens 46,8 procent stemte for.

I dag ser det anderledes ud.

Over 77 procent vil have kronen som den gangbare mønt i Danmark, viser en meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau i december.

Modsat svarer 16 procent, at de ønsker euroen.

Gennem tiden har flere forskellige mønter og sedler set dagens lys, mens mange også er udgået igen.

Senest var det 25-øren, der udgik i 2008 efter 134 år som dansk mønt.

Den næste til at gå på pension bliver 1000-kronesedlen, der er blevet fremstillet siden 1975. Den bliver ugyldig efter den 31. maj i år.

Samme dag bliver pengesedler fra tidligere serier udstedt mellem 1944 og 1997 – som man i dag godt kan betale med – gjort ugyldige.

Det sker som led i Nationalbankens strategi til at fremtidssikre kontanterne, fortæller Jakob Mølgaard Heisel, der er chef for Kontanttjenester og Analyse ved Nationalbanken.

Læs mere om hele artiklen og undersøgelsen her

Læs mere om metoden

Om politik & samfund

Hver uge fortæller danskerne, hvad de mener om politik og andre samfundsforhold, men også de mere nære ting som fx om forholdene i deres kommune.

Indenfor politik beretter danskerne hver uge om, hvilket parti man vil stemme på. Om man har tillid til regeringen, oppositionen, ministrene og politikerne. Eller i hvilken grad man mener, den aktuelle debat er relevant. Om mediernes formidling af politik. Om danskernes interesse og involvering i politik og så videre.

Danskerne fortæller også om, hvilke samfundsemner de mener burde prioriteres netop nu. Hvilke bekymringer der ligger dem stærkest på sinde. Samt holdninger til fx transport, energi, klima, forurening, fødevarer, infrastruktur, skoler, indvandrere mm.

Danskerne fortæller også om, hvordan det er at bo i deres kommune. Fx vurdering af borgmesteren og kommunalpolitikerne. Kommunens evne til at skabe gunstige forhold for erhvervslivet og udbuddet af arbejdspladser. Vurdering af kommunens institutioner, skoler, udbud af fritids- og kulturaktiviteter, ældrepleje, renovation, mm.

Meningsmålinger spiller en stor betydning både i den offentlige debat og benyttes flittigt af politikere, rådgivere, embedsmænd og journalister. Hos Voxmeter føler vi et stort ansvar over for danskerne i forhold til, at målingerne altid afspejler et korrekt repræsentativt billede. Derfor stiller vi strenge krav til, at stikprøven er sammensat efter videnskabeligt anerkendte principper, og at spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder altid fremstår neutrale.

Stikprøver

Forudsætningen for sammensætningen af en valid stikprøve er, at alle skal have haft lige stor chance for at blive hørt. Den bedste metode til at opfylde dette princip er at benytte telefoninterview, idet 99,9 % af befolkningen har en telefon. Tilfældighedsprincippet opfyldes ved, at Voxmeter genererer 93 % mobilnumre og 7 % stationære numre. Hermed fanger vi alle persontyper, både danskere med hemmeligt nummer, privatabonnement, firmatelefon samt taletidskort. Voxmeter gennemfører minimum 1.000 telefoninterview om ugen omhandlende politik og samfunds- og markedsforhold. Alle telefoninterview afsluttes med en rekruttering til Voxmeters panel ”CEM Danskerne”.

Opnåelse

Når man laver meningsmålinger, der afspejler virkeligheden, er det vigtigt at få overtalt flest muligt til at sige ”ja” til at deltage. Det er dog lettere sagt end gjort. Derfor arbejder Voxmeter løbende med uddannelsen af vores interviewere, som oplæres i samtaleteknik og andre spørgetekniske forhold. Succeskriteriet for vores interviewere er, at 7 ud af 10 af dem, vi ringer op, skal indvillige i at deltage i vores undersøgelser. Dette kræver, at vores medarbejdere har en imødekommende telefonstemme, er veltalende og fremstår seriøse og professionelle. Derfor er Voxmeters interviewere ikke ansat på akkord eller bonus, men arbejder udelukkende på timeløn. Takket være Voxmeters dygtige interviewkorps er det også 7 ud af 10, der takker ja til at deltage i Voxmeters panel ”CEM Danskerne”. Voxmeter har telefonsamtaler med minimum 52.000 danskere pr. år, hvor ca. 36.000 efterfølgende indvilliger i at deltage i Voxmeters panel.

Telefoninterview

Heldigvis er langt de fleste positive, når Voxmeter ringer for at gennemføre et interview. Desværre er der enkelte borgere, som føler sig generet over at blive ringet op, og det beklager vi dybt. Når det sker, har vi en ”lås”, som sikrer, at Voxmeter aldrig ringer op til samme nummer igen.

Voxmeter er danskernes talerør, og formidler deres holdninger og ønsker til medier, virksomheder, politikere og organisationer.

Derfor har vi en forpligtigelse til, at vores målinger afspejler virkeligheden korrekt. Forudsætningen er, at alle borgere skal have haft lige stor mulighed for at blive hørt. Derfor har vi som analyseinstitut også pligt til at ringe til alle, både folk med hemmeligt nummer og til folk der står på Robinsonlisten.

Til gengæld må vi som analyseinstitut aldrig medvirke til direkte eller indirekte salg og aldrig viderelevere kontaktoplysninger, der kan knyttes sammen med svarene, danskerne giver os. Siden 1997 har Voxmeter garanteret vores respondenter 100 % anonymitet, og altid levet op til de nye GDPR-regler, som vi hilser velkommen.

WEB-Panel

Voxmeters succeskriterie er, at vi altid har 100.000 aktive panelmedlemmer til rådighed. Voxmeter laver 52.000 rekrutteringer hvert år via 1.000 telefoninterview pr. uge. Her adskiller Voxmeter-panelet sig fra de fleste andre paneler ved, at ingen har kunnet tilmelde sig på eget initiativ. Alle er tilfældigt udvalgt og inviteret personligt af en uddannet researcher. Derfor er alle persontyper repræsenteret; lige fra ung til ældre, højt til lavt uddannet, rig til mindre rig.

Voxmeter investerer mange ressourcer på, at alle medlemmer er glade for at være medlem af vores panel. Dels sørger vi for, at Voxmeters spørgeskemaer altid fremstår seriøse og velgennemtænkte, samt bestræber vi os på, at emnerne er vedkommende. Derudover har medlemmer adgang til et attraktivt fordelsprogram, der tager højde for, hvad de enkelte persontyper synes godt om. Fordelsprogrammet sikrer en høj opnåelse og lang anciennitet.

Mere information? Kontakt gerne:

Anna Midtgaard Christensen
Anna M. Christensen
Analysedirektør
[email protected]
Tlf: +45 26 84 68 51
Christian Stjer
Christian Stjer
Adm. direktør
[email protected]
Tlf: +45 26 83 82 82