To ud af tre vil have store bededag genindført

Store bededag er i år for første gang en arbejdsdag. Men hvederne holder et flertal fast i - nogle i protest.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ritzau resumé: 

Æg, sukker, gær, salt, smør, kardemomme, mælk og hvedemel. Den simple blanding har siden 1700-tallet dannet grundlag for hveder, som traditionelt er blevet spist aftenen inden store bededag.

De seneste uger har bagere og supermarkeder haft travlt med at gøre reklame for produktet med slogans som “Make store bededag great again” og “Hos os kan du stadig bede om en hvede”.

Det budskab ser ud til at blive fulgt af et flertal af befolkningen, selv om store bededag i år for første gang ikke længere er en helligdag.

I en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau svarer 58,6 procent af de adspurgte, at de planlægger at spise hveder i forbindelse med store bededag.

27,9 procent svarer nej, mens 13,5 procent af de i alt 1029 respondenter svarer, at de ikke ved, om de vil følge traditionen.

Læs mere om hele artiklen og undersøgelsen her

© Copyright - Voxmeter