Kontakt os:
70 20 23 24
|
[email protected]
Syv år efter at store bededag blev afskaffet som en helligdag, kan den nu blive genindført i 2030.
Flere medier erfarer tirsdag, at den nye SSFMR-regering planlægger at genindføre store bededag som en helligdag i 2030.
Dermed er et nyt kapitel ved at blive skrevet i det årelange drama om helligdagen.
* Da SVM-regeringen blev dannet i 2022, var det en del af regeringsgrundlaget, at en helligdag skulle afskaffes for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.
* Valget faldt på store bededag, der havde været en helligdag siden 1686, og som falder den fjerde fredag efter påske.
* En afskaffelse af helligdagen ville ifølge Finansministeriet give en stigning i arbejdsudbuddet på 8500 personer og omkring tre milliarder kroner om året.
* Helligdagen endte med at blive afskaffet i 2023 af SVM-regeringen med støtte fra De Radikale.
* Det mødte hård kritik fra blandt andet fagbevægelsen, landets biskopper og oppositionen i Folketinget.
* En række partier forsøgte at få afskaffelsen af store bededag til folkeafstemning, men det var SF og Liberal Alliance imod.
* Op til folketingsvalget i marts fremlagde en række partier et ønske om at genindføre store bededag. Kun de fire partier bag afskaffelsen var imod det.
* SF havde stillet som krav til en ny regering, at store bededag skulle genindføres.
* Partiet ser nu delvist ud til at have fået sin vilje over for Socialdemokratiet, Moderaterne og De Radikale.
* Flere medier erfarer således, at store bededag vil blive genindført som en helligdag i 2030, hvis der kan findes den stigning i beskæftigelsen, som afskaffelsen af helligdagen gav.
* En nylig måling fra Voxmeter foretaget for Ritzau viser, at 40 procent erklærer sig “meget enig” eller “enig” i udsagnet om, at “en ny regering bør genindføre store bededag”.
Kilder: Ritzau, TV 2 og DR.
For knap 68 procent betyder køn ingenting, når de skal stemme 24. marts, viser måling fra Voxmeter.
Køn er ikke udslagsgivende for tre fjerdedele af vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg.
Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau op til Kvindernes Internationale Kampdag søndag.
I målingen svarer 75 procent nej til, at de foretrækker at stemme på en kandidat med et bestemt køn.
16,5 procent svarer ja, og at de foretrækker at stemme på en kvinde, mens 3,5 procent svarer, at de foretrækker at stemme på en mand.
Derudover siger 67,9 procent, at køn betyder intet for dem, når de skal til stemmeurnerne 24. marts.
Og det er positivt, at vælgerne ikke går meget op i køn, mener Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.
– Det bekræfter min opfattelse af, at vi i Danmark ser kvinder og mænd som ligeværdige. Vi stemmer på den kandidat, der bedst repræsenterer os politisk og ikke på baggrund af deres køn. Sådan har jeg det i øvrigt også selv, siger hun og fastslår, at hun hellere vil repræsenteres af en borgerlig mand end af en socialistisk kvinde.
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, ville derimod ønske, at flere var opmærksomme på køn, når de sætter deres kryds.
– Vi har jo bare stadig ikke – selv om kvinder har været en del af politik i over 100 år – haft en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, men jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er nogen, der siger, at de er opmærksomme på det.
I det nuværende Folketing er 42,9 procent af medlemmerne kvinder, hvis man ikke tæller medlemmer fra Færøerne og Grønland med.
Til sammenligning er 50,7 procent af befolkningen over 18 år i Danmark kvinder.
I målingen fra Voxmeter er respondenterne også blevet spurgt, om de mener, at sammensætningen af Folketinget bør afspejle befolkningens kønssammensætning.
Her svarer 48,2 procent nej, mens 33,3 procent svarer ja.
Den fordeling overrasker Astrid Carøe fra SF.
– Når jeg er ude på gader og stræder, så synes jeg faktisk, at mange taler om, at de synes, at politikerne bør ligne befolkningen i højere grad.
– Det er selvfølgelig ikke kun, om der er lige mange mænd og kvinder, men også om der er unge, faglærte og folk fra hele landet repræsenteret, siger hun.
Sólbjørg Jakobsen mener, at det er et problem, hvis man ser køn som en selvstændig faktor i politik.
– Det er en ekstremt vigtig opgave for mig, at vi arbejder for et samfund, hvor det er evner, der er i centrum, og hvor både mænd og kvinder har samme adgang til demokratiet, siger hun.
Målingen fra Voxmeter er baseret på svar fra 1001 respondenter i perioden 3. til 6. marts.
Denne artikel er originalt bragt af Berlingske, tirsdag den 2. juni 2026.
Den originale artikel kan læses herunder:
Artiklen er desuden delt af:
Tilmeld dig Voxmeters nyhedsbrev og modtag spændende insights hver uge.
� Copyright - Voxmeter